Forelæsningerne på medicinstudiet skal nytænkes

Halvtomme læsesale med halvt sovende studerende er blevet en fuldstændigt accepteret del af de fleste universitetsstudier. På medicinstudiet trøster vi os med, at sådan har det altid været, og vænner os til forældede og uinspirerede undervisningsformer. Men det er fuldstændigt afgørende, at vi diskuterer, hvordan universitetets resurser bedst kan udmøntes i uddannelse af høj kvalitet, så vi kan få de dygtigste læger ud i sidste ende. Ved at inddrage moderne teknologiske midler, såsom online videomaterialer, og udnytte face to face-undervisningen til emner, der lægger op til diskussion og interaktion, vil både undervisernes og de studerendes tid kunne bruges langt bedre.

Monotone monologer

Lægestudiets uddannelsesform bygger på, at vi i løbet af den prækliniske, teoribaserede bachelor tilegner os medicinsk baggrundsviden, inden vi på kandidatdelen skal bevæge os ud i klinikken. Faglig og menneskelig modenhed er en forståelig forudsætning, inden vi skal ud og møde patienter. Mindre forståeligt er det, hvorfor de teoretiske dele af uddannelsen stadig stort set kun anvender forældede og ofte ineffektive undervisningsmetoder. Hverken de studerende eller underviserne virker særligt begejstrede for forelæsningernes timelange monotone monologer, hvor en lektor gennemgår den del af pensum, der er på dagens program. Engang var denne undervisningsform den bedst kendte og mulige, men burde vi ikke have set mere udvikling de seneste årtier end blot udskiftningen af lysbilleder med PowerPoints?

Færre til forelæsningerne

Den nuværende viden om effektiv pædagogisk indlæringsmetodik, de teknologiske muligheder og den konstant voksende mængde medicinsk basalviden stritter enstemmigt imod mange af de metoder, der bruges i dag. Det samme gør de studerende. Andelen af studerende, der møder op til forelæsninger, falder i takt med erkendelsen af, at stoffet kan læres mere effektivt på andre måder. Når det for alvor er sunket ind, at undervisning er noget, man deltager i for sin egen skyld, trumfer gruppearbejde og selvstudie for manges vedkommende over forelæsningerne. Der kan være langt imellem de gode forelæsere, ikke mindst fordi alle universitetslektorer er tvunget til at undervise. Og lektorernes kundskaber i et laboratorium er bare sjældent signifikant korreleret med deres formidlingsegenskaber. Ved at lave videoforelæsninger på nettet ville alle studerende få mulighed for at gå til den optimale forelæsning hos den allermest kompetente forelæser.

Flipped classroom

Flere af verdens førende universiteter, med Stanford University i front, har allerede flyttet den teoritunge del af medicinuddannelsen væk fra forelæsningssalene. De digitale medier gør det nemt at uploade og præsentere teorien i korte og præcise videoer, hvor figurer, grafer og animationer kan understøtte teorien og gøre stoffet mere forståeligt. Samtidig får alle studerende mulighed for at se den optimale præsentation, med nøje udvalgt indhold og forklaringsmetode, leveret af en underviser, der brænder for både viden og formidling. Tilgængeligheden er endnu en fordel – forelæsningen kan ses og genses når som helst på døgnet, semestret og i et tempo, der passer til den enkelte studerendes evner og temperament.

Onlineresurserne åbner op for implementering af flipped classroom-modellen, en nytænkning af undervisningsformen, som stadigt vinder større og større popularitet verden over. Her er den traditionelle tanke om underviseren som simpel vidensdeler udskiftet med en model, der lægger op til langt mere interaktion og diskussion. De studerende ser forelæsningen inden timen, og tiden på universitetet bruges til at samarbejde om problemløsning, med autentiske cases og kliniske problemstillinger. Selvom omstrukturering altid kræver investeringer, vil vi kunne bruge meget af det materiale, som allerede er produceret, og på den måde lave et studie, som i højere grad afspejler den virkelighed, vi skal ud i som færdiguddannede læger.