Nytårsønsker til den kommende psykiatriplan

Vidensråd for Forebyggelse udgav i november 2020 en længe ventet rapport: »Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder«. Og fik du ikke læst den i juleferien, så start nu – den er lettilgængelig og handler om alle de børn og unge og deres forældre, som vi i den kliniske praksis møder hver eneste dag.

Rapporten gennemgår systematisk den nyeste viden i forhold til forekomst, fordeling og udvikling af psykiske sygdomme og selvrapporterede mål for mentale helbredsproblemer inden for en lang række diagnostiske områder. Rapporten belyser også risikofaktorer og peger på mulige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og slutter med fem konkrete råd til, hvordan børn og unges mentale helbred kan prioriteres og forbedres i fremtiden.

Det kommer måske næppe som nogen overraskelse, at der inden for de sidste 20 år er set en stigning i antallet af børn og unge, som får en diagnose i det psykiatriske system – men husk, at dette også – i hvert fald delvist – kan forklares med forbedret udredning og behandling og mindre stigmatisering af børn og unge med psykiske vanskeligheder. Desværre beskrives også stigende forekomst af selvrapporteret ensomhed, hovedpine, søvnmangel, stress og dårligt humør blandt børn og unge i Danmark. Værd at fremhæve er dog, at mobning ser ud til at være faldet markant, hvilket vi ved har stor betydning for det psykiske helbred.

I modsætning til de fleste somatiske sygdomme debuterer psykisk sygdom oftest i barndommen, ungdommen eller i den tidlige voksenalder. I sagens natur betyder det også, at man skal sætte endnu tidligere ind, hvis man vil forebygge psykisk sygdom. Det er der mange, som erklærer sig enige i, men der mangler stadig politisk vilje og økonomi til turde prioritere og handle efter det.

Rapportens fem råd til, hvordan børn og unges mentale helbred kan forbedres, er ­ellers klare nok: der bør indføres evidens­baserede indsatser over hele landet med ­fokus på mental sundhedsfremme, der skal tilbydes helhedsorienteret indsats for udsatte familier og være lettilgængelig adgang til behandling for alle børn og unge. Herudover peges på behov for national koordinering, løbende evaluering, opkvalificering af fagprofessionelle og opprioritering af forskning og udvikling på området. »Hvad er det du ikke forstår?«, som min teenager siger.

Så kære politiker! Læs rapporten, og medtænk dens budskaber i udarbejdelsen af den kommende psykiatriplan! Og kære kollega! Husk at spørge ind til børns og unges mentale helbred, også før det ligner en diagnose – forebyggelsespotentialet er stort, så jo tidligere vi sætter ind, jo bedre.

Godt nytår!