Objektiv rådgivning omkring lægemidler og lægemiddelforskning

Undertegnede har været inddraget i en debat omkring kommerciel bias i forbindelse med udførelse og rapportering af forskning i lægemidler [1], og dette har givet anledning til følgende overvejelser:

I mange år har vi haft rekommandationslister og lægemiddelkomiteer med det formål at sikre optimal behandling ved at sammenholde den foreliggende dokumentation med prisen for de forskellige behandlingens alternativer. En hjørnesten i denne - som i enhver anden - form for lægelig rådgivning er, at der er tillid til, at denne er objektiv. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) formulerer, hvad denne objektivitet består af: »IRF har til opgave at sikre befolkningen den mest rationelle udnyttelse af det forhåndenværende lægemiddelsortiment ud fra såvel virkningsmæssige som økonomiske synspunkter«. IRF har ligeledes udstukket spilleregler for hvordan informationen skal være: videnskabeligt korrekt (evidensbaseret), udtømmende, præcis, omkostningsmæssigt vurderet og pædagogisk med prioriterede behandlingsinstruktioner.

Den debat, der har været på det seneste, hvor amtslige lægemiddelkonsulenter har været involveret, tegner desværre et billede, hvor den omkostningsmæssige side har fået overvægt på bekostning af det videnskabeligt korrekte. Amtslige lægemiddelkonsulenter er ikke, som deres »modpart« - lægemiddelindustrien - underlagt krav til den information, som konsulenterne viderebringer til praktiserende læger, og der er mig bekendt ingen specifikke krav til de læger, som ansættes i sådanne stillinger.

Mit forslag er, at der på linje med alle andre områder inden for lægeverdenen stilles krav til de kvalifikationer, som amtslige lægemiddelkonsulenter skal have for at kunne give objektiv rådgivning, og at der bør stilles krav til dokumenteret evne til at kunne foretage videnskabelig vurdering af foreliggende dokumentation. Når de amtslige lægemiddelkonsulenter udsender anbefalinger, ville det også være i bedste videnskabelige ånd, at det var muligt for udenforstående at få indblik i hvilken metodik og hvilke referencer, der har været anvendt som grundlag. De udsendte anbefalinger bør i tvivlstilfælde kunne underkastes vurdering af neutral part, og her kunne man hente inspiration hos Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, der gennem mange år har vurderet materiale fra lægemiddelindustrien for at tilsikre en balanceret, korrekt information.

SVAR