Objektive effektmål eller »brugererfarede« virkninger?

Teknologirådets høring om alternativ behandling på Christiansborg den 19. marts lægger op til fortsat debat, for der er unægteligt en del uafklarede kontroverser. Med udgangspunkt i journalist Jesper Hallers fortrinlige referat her i Ugeskriftet den 1. april, vil jeg kommentere to afgørende stridspunkter.

Lodtrækningsforsøg

En lang række alternative behandlinger, fx zoneterapi, akupunktur, kinesiologi og healing, ligger helt uden for det etablerede paradigme - behandlingen skal nærmest opfattes som en »bærebølge« for patientens selvhelbredende energier. Samarbejdet mellem patienten og terapeuten går altså ud på at finde den rigtige bærebølge i det individuelle tilfælde, og patienten skal derfor være en aktiv og engageret medspiller.

En sådan hermeneutisk filosofi udelukker traditionel randomisering og er helt uforenelig med »blinding«. Hvis det etablerede system står fast på sin model som den eneste kilde til sandhed, er brobygning udelukket.

Brugererfarede virkninger

Ligesom livet i øvrigt er forløbet af mange kroniske sygdomme bølgeformet, og patienten henvender sig typisk i bølgedalen. På den måde får terapeuten et stort og gratis point. Og skulle vi være så klodsede, at vi ikke får synkroniseret vore indsatser med patientens »bølgegang«, kan vi sikkert kompensere ved simpelthen at være flinke og empatiske lyttere. »Brugererfarede virkninger«/tilfredse kunder er således et effektmål, der kan få den terapeutiske jungle til at vokse og blomstre i vildt flor, specielt hvis orgiet skattefinansieres. I så fald bliver den aktuelle tilskudspose kun en dråbe i havet.

Generelt stræber samfundet efter at få tilfredse kunder, og ved en række kroniske lidelser, hvor der ikke findes en kurativ behandling, har jeg desværre svært ved at finde et bedre effektmål, men det må absolut specificeres og afgrænses.

Jeg har ingen færdig løsning på dette komplicerede problem, som er en belastning, uanset om patienten søger konventionel eller alternativ behandling. Og der bør naturligvis være samme regler for tilskudsberettiget dokumentation i begge lejre - så langt er jeg helt enig med professor Willem Betz fra Bruxelles, og med Jesper Haller, der jo er talerør for mine benhårde kolleger!

Brobygning

Indtil den diskussion er afklaret, vil jeg indkredse et område, hvor de modstridende paradigmer måske med god vilje overlapper hinanden.

Min pointe er, at forskning i sygdomme, der defineres som fremadskridende og normalt ikke viser større »bølgegange«, faktisk ikke kræver randomiserede kontrolgrupper, fordi patienten her kan være sin egen kontrol. Den forudsætning er fx opfyldt ved de fleste kræftsygdomme. Som effekt bør vi kræve objektive mål (remission), og det kan vel også accepteres i begge lejre?

(Man kunne fx undersøge, om lungemetastaser somme tider bliver mindre eller forsvinder efter spirituel healing hos »dødsdømte« patienter, der ikke får lægelig behandling. Selvom det måske kun skete i enkelte tilfælde, ville det faktisk sprænge det biokemiske paradigme. Jeg efterlyser støtte til en sådan grænseoverskridende forskning).

Af politiske grunde tømmes Folketingets tilskudspose uden tvivl til andre alternative formål, så der er brug for et supplement. Som beskrevet i Peter Kemps kronik i Politiken den 19. marts er den »Alternative Kræftfond 2000« (www.dak2000.dk) oprettet med brobygning for øje. Den kan måske sætte lidt fart på nytænkningen, for jeg er overbevist om, at befolkningen gerne vil støtte fonden, hvis den kan lanceres med tilstrækkelig slagstyrke.

Jeg gør hermed et spagfærdigt forsøg på at bidrage med den lancering!