Skip to main content

Objektivt von hørensagen

♠ Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Peer Jansson, Vanløse, E-mail: jansson@dadlnet.dk

12. mar. 2010
3 min.

I Ugeskrift for Læger (2009;171:3641) skrev professor Jørgen Lyngbye, at han i Berlingske Tidende har læst, at Henrik Day Poulsen skriver »... om sine erfaringer med speciallæger, der misbruger deres ekspertstatus til at opfordre til at afgive lægeerklæringer farvet af deres politiske ståsted ... Hvis samfundet ikke kan stole på lægers faglige erklæringer, vil en deraf følgende mistillid ramme alle læger ...«.

Der er ifølge JL ikke tale om en lille selvglad skare, der tror, de har patent på ærlighed, nej JL fremhæver det ærlige flertal af danske læger, som han er en del af. Hvis du, kære kollega, er i tvivl om, hvorvidt du er inden for eller uden for det ærlige flertal, er jeg sikker på, at JL vil være dig behjælpelig, idet han formentlig er den eneste, der ved, hvor grænsen går.

Men hvorfor laver JL denne opdeling? Hvorfor mistænkeliggør han en diffus gruppe kolleger på baggrund af en artikel i Berlingske Tidende? Og hvorfor skulle andre lægers faglige vurderinger være mindre seriøse?

Her har professoren skrevet den ene objektive vurdering efter den anden i såvel Danmark som Norge uden at have været farvet af sympati eller antipati. Hvordan dette lader sig gøre i praksis er vanskeligt at forstå. Hvorfor har han lavet disse vurderinger? Hvad har været hans bevæggrunde? Har det været ren økonomi, eller har hans brug af begrebet samfundet ikke noget med patienter at gøre?

JL er bange for at »komme under mistanke, hvis et lille mindretal af vore kolleger er uvederhæftige«. Men man kan vel også komme under mistanke på baggrund af, hvad man selv udretter. Det kryptiske hvis er ren mistænkeliggørelse. Består mindretallet af gynækologer eller skolelæger?

JL spreder mistænkeliggørelse på et spinkelt grundlag, hvis der overhovedet er noget grundlag.

Det ville klæde den ærlige professor at levere lidt mere dokumentation end en omtale af en ligesindet kollega fra Berlingske Tidende, hvis han da benytter andre kilder. Det falder tilbage på andre læger, at JL kommer med udokumenterede påstande i vort fagblad.

> Svar

Professor, dr.med. Jørgen Lyngbye, København, E-mail: jin@c.dk

Subjektivitetens problem

Tak til Peer Jansson for hans kommentar til mit indlæg i Ugeskriftet Læger (2009;171:3641). Det forekommer mig, at Peer Jansson forveksler det, man kunne betegne som bevidst subjektivitet, med ubevidst subjektivitet. Sidstnævnte er vi alle offer for, men psykologisk forskning tyder på, at grænsen ved aktiv indsats kan flyttes, dvs. at vi så at sige kan »erobre område« fra det ubevidste. Det kan være af betydning, når man optræder som myndighedsperson, eksempelvis afgiver lægeerklæringer til offentlige myndigheder. Her må vurderingen hvile på evidensbaserede kriterier for patientens sygdom og godt kendskab til reglerne for f.eks. tildeling af førtidspension.

Men bevidst subjektivitet eller manipulation, som beskrevet af psykiater Henrik Day Poulsen i Berlingske Tidende, er en helt anden sag. Henrik Day Poulsen havde angiveligt modtaget henvendelser fra enkelte kolleger, der opfordrede til at »farve« erklæringer ang. f.eks. førtidspension eller tilstanden hos visse indvandrere mere positivt, end der evar baggrund for. Det er vanskeligt at betegne det anderledes end som uredelighed hos de pågældende kolleger. Endvidere er det vel indlysende, at hvis sådanne forhold opnår en bredere omtale i medierne, kan det kaste et odiøst skær over lægers erklæringer i mere al almindelighed.

Henrik Day Poulsen har angiveligt været formand for Psykiatriudvalget under Lægeforeningens Sundhedskomité, og hans udtalelse må vel bl.a. derfor tillægges vægt.

Begrebskomplekset subjektivitet versus objektivitet er et vanskeligt filosofisk problem. Hvis Peer Jansson skulle ønske en dybere indsigt i dette, kan der henvises til bl.a. den amerikanske filosof John Dewey.