Skip to main content

Offentlig - eller privat?Rehabiliteringsforløbet, der forsvandt ...

Speciallæge i almen medicin, dr.med. Villy Meineche Schmidt, Den Private Smerteklinik, Tværfagligt SmerteTeam, Herlev. E-mail: villy@strandvang.dk

19. maj 2011
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatteren ejer en privat tværfaglig smerteklinik og modtager løn herfra.

På den private smerteklinik Tværfagligt SmerteTeam behandles patienter med kroniske smerter, som ikke skyldes kræftsygdomme. Behandlingen er baseret på udvidet frit sygehusvalg og ventetidsgaranti. Vi indretter behandlingen efter problemets omfang. For nogle patienter er de »døgn«lige smerter ledsaget af psykologiske komplikationer, tab af arbejde og økonomisk deroute. Beregnet for disse patienter har vores klinik tilbudt et rehabiliteringsforløb af tre måneders varighed, hvor fokus har været på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Patienterne møder tre timer dagligt tre gange ugentligt. Behandlingen omfatter alle de nødvendige elementer i bio-psyko-social-modellen for kroniske smerter.

Ved en opfølgning tre måneder efter rehabiliteringsforløbet var 50% af de sygemeldte patienter kommet tilbage i arbejde, 25% havde fået pension, og 25% var fortsat sygemeldte eller på kontanthjælp (data er publiceret på Nordisk Smerte Kongres 2009).

Økonomisk beregning viser, at sparede offentlige udgifter til overførselsindkomst til de patienter, som kom tilbage i arbejde, balancerede omkostningerne for alle deltagende patienter efter to et halvt år. Den gennemsnitlige alder for patientgruppen var 41 år, og tiden til alderspension var altså 24 år. Den akkumulerede besparelse er således stor.

I forbindelse med indgåelse af aftale med Danske Regioner for perioden 2011-2013 blev taksten for det ovenfor beskrevne behandlingstilbud reduceret meget. Frem til den 31. januar 2011 blev rehabiliteringsforløbet honoreret med 27.200 kroner. Denne takst blev reduceret til 5.000 kroner. På et »dialogmøde« med Danske Regioner var argumentationen, at tilbud i den private sektor skal matche tilbud i den offentlige sektor - og da et tilbud svarende til vores rehabiliteringsforløb ikke er udbudt i det offentlige, kan det heller ikke tilbydes i det private system. Argumentationen er strikt og holdbar i henhold til lovgivningen om patientrettigheder og fritvalgsmuligheder.

Resultatet er (ved vi) dårligere offentlig økonomi og (tror vi) dårligere patientbehandling.

Vores klinik startede med fodfæste i den sociale sektor, og vores behandlingstilbud var formet derefter. Vores baggrund var således anderledes end de offentlige smertecentres, hvor man tager udgangspunkt i, at kroniske smerter er et medicinsk problem. Vi indgik den oprindelige aftale med Amtsrådsforeningen baseret på vores erfaringer om kompleksiteten i disse patienters situation.

Vi føler os i dag bortdømt i en sammenligning med et offentligt system, som ikke har udviklet et rehabiliteringsforløb - eller ikke har fortalt om det, endsige dokumenteret det.

I både den offentlige og den private sektor arbejder ansvarsbevidste medarbejdere.

Til syvende og sidst betaler det offentlige.

Skal systemerne nødvendigvis levere samme vare, eller skal man anerkende forskellig baggrund og forskellige erfaringer og lade behandlingsresultaterne tælle?

> Svar:

Vi har stor respekt for det arbejde, der gøres på privatklinikken Tværfagligt Smerteteam, men det udvidede frie sygehusvalg omfatter ikke rehabiliteringsforløb. Danske Regioner indgår ikke aftaler om tilbud, som ikke findes i offentligt regi.

Det forløb, der omtales og er indgået aftale om, er ikke et rehabiliteringsforløb, men et behandlingsforløb. Det er taget ud af en kontekst af en aftale, hvor der er flere typer af forløb, og disse kan bevilges og udføres samtidig. Aftalen er forhandlet og aftalt med Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, hvor privatklinikken Tværfaglig Smerteteam ikke er medlem.

Umiddelbart lyder takstreduktionen, som Villy Meineche Schmidt henviser til, voldsom. Men den skal ses i det perspektiv, at regionerne i højere grad ønsker viden om og bestemmelse over, hvilke ydelser der købes på de private tværfaglige smerteklinikker. Samtidig er der tale om, at den nye aftale specielt skal ses som et kvalitetsløft af aftalen om tværfaglig smertebehandling til gavn for patienterne. Det kan nævnes, at der i samme ændring af aftalerne f.eks. blev indført et socialt modul ved smertebehandling efter ønske fra bl.a. privatklinikken Tværfagligt Smerteteam.

Hvis privatklinikken Tværfaglig Smerteteam ønsker at indgå aftaler om forløb, der vedrører tilbagevenden til arbejdsmarkedet, vil Danske Regioner opfordre dem til at kontakte kommunerne vedrørende dette tilbud.

Formand for Regionernes Sundhedsudvalg Ulla Astman. Ledende overlæge Anders Schou Olesen, Tværfaglig Smertecenter, Aalborg Sygehus. Specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital. Overlæge Jette Højsted, Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet. Overlæge Niels Henrik Jensen, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital. Ledende overlæge Torsten Jonsson, Regionalt Smertecenter, Køge Sygehus. E-mail: regioner@regioner.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen