Skip to main content

... og selvfølgeligt skal man indrette sig der, hvor man er!

Speciallæge Hans Valdemar Ersgaard, Esbjerg. E-mail: dolor@dadlnet.dk

16. feb. 2007
2 min.

Jeg bliver så meget på vagt, hver gang jeg læser indlæg, som min ærede kollega Imran Rashids (Ugeskr Læger 2007;169: 529). Der er ingen grænser for, hvad man skal underkaste sig af »tværkulturel empati«, men ejendommeligt nok er det altid en one way traffic. Man møder i sin hverdag mennesker, der har levet her i årtier, men som aldrig kunne drømme om at tale de vantro, dharmiernes sprog. Man forventer, at behandlerne dels skaffer tolke, dels tager sig den nødvendige tid til at lade de nye herskende klasser fremføre deres ytringer. Man forventer, at vi påtager os »det er synd for dem«-attitude, i hvert fald så længe de ikke har avlet så mange børn, at de kommer i flertal. Måske derfor passer de fint ind i den venstreorienterede ideologi - de kan få såvel socialdemokrater som radikale til at fremstå som »nyttige idioter«.

Er det nu en reflux fra en mavesur kollega?

Næppe, hvis man ser sig omkring i verden, oplever man også flygtninge, der ikke er muslimer, der er flygtet, ja rigtigt gættet, fra muslimsk dominerede regimer og religiøs undertrykkelse. Der er hensyn til andre slags trosfæller et ikkeeksisterende begreb, hvorimod man der tilpasser sig det amerikanske begreb, swim or sink. Enten konverterer du, eller også er du en paria, en underdog i ordets mest diskriminerende versioner. Hvorfor i alverden kan muslimer så forvente, endsige kræve, at vi skal bøje os for deres kulturelle/diktatoriske mønster her i landet? De har krævet det supporteret af det nye »frikorps Danmark«-politikere, kolleger og intellektuelle, der ikke kan se ud over deres egen næsetip. Tankerne lader sig glide til Kjeld Abell, og hans skuespil, Anne-Sophie Hedvig. Måske skulle de toneangivende intellektuelle meningsdannere skæve til Bayern og deres håndtering af muslimske krav, der bliver affejet med henvisning til, at de er »ikke tysk betingede«. Jeg kunne ønske, at det blev et EU-direktiv, så muslimer i Europa lærte, at der gælder regler og normer, som de skal indrette sig efter, og ikke omvendt, at det er my way or the highway.