Skip to main content

Om aflivning af myter

Villy Frølund Thomsen

2. nov. 2005
2 min.

I sandhed er der ved at komme gang i aflivningerne. Tom Alsner (TA) vil ikke længere nøjes med at aflive patienterne, men vil nu også aflive myterne. Blandt en hel række er der særlig én myte, som skal aflives, nemlig myten om, at muligheden for aktiv dødshjælp belaster tilliden i læge-patient-forholdet. Ifølge TA opnås den optimale tryghed kun ved¸ at man ved ethvert behandlingsforløbs start får patientens tilsagn om aflivning, såfremt behandlingsforløbet skulle være utilfredsstillende.

Den umiddelbare konsekvens synes at være: Ved ethvert behandlingsforløbs start skal lægen sikre sig dette tilsagn, idet dette tilsagn jo er forudsætningen for trygheden. Ingen tryghed uden tilsagn. På et tidspunkt nås scenariet: »Her fru Hansen er Deres recept på nogle tabletter, og hvis de ikke hjælper skal jeg nok respektere Deres tilsagn om hjælp til livsafslutning«, og fru Hansen føler sig tryg. Ikke en diskutabel evidensbaseret tryghed men en hel sikker tryghed. Der er intet behov for trøst for der er allerede tryghed.

Det kan ikke helt udelukkes at TA faktisk er i stand til at opnå dette tilsagn og dermed fremkalde tryghed hos sig selv og sin patient, men det er det jo ikke TA's specifikke tillidsforhold, men tillidsforholdet mellem menneskene som patienter og lægestanden som helhed, hvorom det drejer sig.

Det er de ældgamle etiske principper: helbrede, lindre, trøste, ikke skade, som sikrer enhver, uanset hvor og i hvilken tilstand han eller hun kommer ind under lægens virkefelt, som undergraves. Som patient har jeg ikke længere sikkerhed for at de ældgamle og meget indarbejdede principper gælder i mit specielle tilfælde. Jeg kan ikke vide i hvilken skikkelse jeg møder den undersøgende læge eller hvilket sigte lægens undersøgelse har. Forsikringer er jo virkningsløse når tillidsforholdet først er brudt.

Unægtelig et historisk skridt, som ikke engang kan kaldes et tilbageskridt. Et skridt som ændrer selve lægegerningens fundamentale aksiomer. Men til gengæld tilbyder man tryghed, ikke en diskutabel evidensbaseret tryghed men selve den finale tryghed.

SVAR