Skip to main content

Om forholdene for patienter med hånd- og fodremme på Sikringsafdelingen Nykøbing S

Overlæge Per Balling, Retspsykiatrisk Afdeling, Sikringsafdelingen Nykøbing SjællandE-mail: pebl@regionsjaelland.dkOverlæge John Gottfredsen & ledende overlæge Benedikte Volfing, Sikringsafdelingen Nykøbing Sjælland

5. dec. 2008
5 min.

Gennem den seneste uge har der været mange indlæg i pressen om forholdene for patienterne på Sikringen.

Vi ønsker med dette indlæg at bibringe den verserende debat et højere niveau af information og faglighed.

Debatten er udløst af Den Europæiske Torturkommissions rapport om forholdene på Sikringen. Rapporten er udfærdiget af to psykiatere fra henholdsvis Schweiz og Island.

I rapporten har man kritiseret nogle af de tvangsforanstaltninger, der benyttes, særligt længerevarende bæltefikseringer og brugen af hånd- og fodremme til oppegående patienter. Sidstnævnte har Sikringen gennem årene informeret myndighederne om.

Overordnet set er retspsykiatrien i Danmark væsentligt anderledes end i mange andre vestlige lande (og for den sags skyld resten af verden), i og med at de særligt farlige kriminelle sindssyge patienter ikke er i fængsel. I de europæiske lande er denne kategori af patienter placeret i fængslerne.

I Danmark er de på Sikringen. Sikringen har fængselsmæssige rammer udadtil, men er indadtil karakteriseret ved behandling med god psykiatrisk standard.

Psykisk sygdom forværres under fængsling

Den danske holdning begrundes med, at svær psykisk sygdom forværres under fængsling. Omvendt er der bedre behandlingsresultater, såfremt man behandler sindssygdommen i psykiatrisk regi. I Danmark er sindssyge kriminelle straffri. Til gengæld skal de behandles for på den måde at forhindre, at de begår ny ligeartet kriminalitet.

Det er karakteristisk, at juraen bag samt brugen af tvang i psykiatrien i alle lande er helt eller delvist kulturelt betinget og derfor ganske forskellig fra land til land. Der er ingen »guldstandard« på området. Brugen af udenlandske bedømmere af dansk psykiatri skal ses i dette lys.

I Danmark mener man, at sindssyge ikke skal være i fængslerne.

- I Danmark er de særligt farlige sindssyge patienter placeret på Sikringen. Der er plads til 30 patienter, og disse pladser er alle optaget.

- Sikringen er på lige fod med de øvrige psykiatriske afdelinger undergivet psykiatrilovens »lov om anvendelse af tvang i psykiatrien«.

- Loven giver særskilt Sikringen lov til døraflåsning af patientstuer.

Ubehandlelige patienter

En særlig lille gruppe af patienter (en patient pr. 750.000 indbyggere i Danmark) er med de almindelige behandlingsmetoder helt ubehandlelige.

Sikringen har gennem årene udviklet behandlingsmetoder til disse patienter. Gennem de seneste 20 år har man på Sikringen udviklet stadig større tilbud af aktiviteter og behandlingsmetoder med idrætsmedarbejdere, aktivitetsmedarbejdere, ergoterapeuter, musikterapeuter og psykologer. For at patienterne kan profitere af dette, er det væsentligt, at de ikke er for sløvede af medicinen. Det er vor erfaring, at patienter på Sikringen profiterer af behandlingstilbuddene. Gennem behandlingen opnår vi stadig bedre kontakt med patienterne, der således bliver mere trygge, mindre angste og i sidste ende mindre farlige. Der er tale om en langvarig proces.

Ifølge psykiatrilovens § 14-16 fremgår det, at lægen, når patienter udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare, udøver ikke ubetydeligt hærværk eller groft forulemper medpatienter, og når andre mindre indgribende midler ikke har virket, kan ordinere bæltefiksering (mavebælte til seng). Såfremt patienten stadig er urolig (sparker og slår personalet, når de nærmer sig, eller patienten skader sig selv), kan man efter konference med en overlæge benytte hånd- og fodremme.

Når tilstanden bedres efter behandling med blandt andet psykofarmaka, begynder man gradvist at lempe på fikseringen. På en almenpsykiatrisk afdeling er fikseringer som regel kortvarige.

Hånd- og fodremme muliggør kontakt

På en sikringsafdeling kan bæltefikseringer vare længere, idet disse patienter netop er kendetegnet ved, at de sædvanlige behandlingsmetoder ikke er særligt virksomme. For at undgå længerevarende bæltefikseringer har man på Sikringen praktiseret at få løsnet patienten af bælte, men stadig bærende hånd- og fodremme for på denne måde at kunne opretholde en tæt og tryg kontakt med personalet, uden at medpatienter og personalet er i fare for at blive slået eller sparket ned. Det er vor erfaring, at vore patienter i høj grad profiterer af tæt personalekontakt og også af at kunne deltage i fællesaktiviteter. For at dette kan foregå på en forsvarlig måde, har man benyttet hånd- og fodremme efter bæltefikseringer til enkelte patienter. Remmene benyttes i en periode, indtil det tydeligt fremgår, at patienten ikke længere udviser farlighed over for andre.

Det skal videre præciseres, at brugen af hånd- og eller fodremme uden samtidig fiksering til seng bruges som et mindre middel end fiksering til seng.

Alternativet til dette, som foreslået af Torturkommissionen, er brug af væsentligt større mængder sløvende medicin, som ikke hjælper på patientens sygdom, men kun bedøver. Det går så ud over kontakten mellem patienten og behandlerne.

Det er vor erfaring, at store mængder sløvende medicin uden mulighed for at opretholde kontakten til patienten er et væsentligt behandlingsmæssigt tilbageskridt.

Dette er den gældende norm i flere andre lande, bl.a. der hvor de tilsynsførende fra Torturkommissionen kommer fra (Schweiz og Island).

Spørgsmålet er således, om man vil tilpasse sig den europæiske behandlingsmodel, som vi betragter som et tilbageskridt, eller om man fra myndighedernes side er interesseret i at undersøge og via lovgivningen støtte den behandlingsmodel, der er udviklet over mange år på Sikringen. Vi stiller os meget gerne til rådighed for Sundhedsstyrelsen med information og faglig vurdering af fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmodeller, ligesom vi meget gerne vil give vort be-syv med i overvejelserne om en særlov for Sikringen.

Skandinavisk undersøgelse på vej

Der er tale om en ganske særlig, fåtallig og særdeles sparsomt videnskabeligt beskrevet patientkategori, hvorfor Sikringen planlægger en skandinavisk undersøgelse af behandling i Norden af en tilsvarende patientgruppe.

Konsekvensen af sundhedsministerens præcisering den 25. november 2008 om, at der på Sikringen ikke må benyttes hånd- og fodremme til oppegående patienter, er naturligvis, at denne praksis stopper øjeblikkeligt.

For at forhindre voldelige udfald mellem patienter og mod personale må Sikringens læger jf. psykiatriloven kun benytte remme, når patienterne er bæltefikseret. Visse patienter, der tidligere kunne være i fællesskab med remme, kan herefter ikke opholde sig i fællesskab, før deres tilstand er så stabil, at det findes forsvarligt, at de er i fællesskab uden remme.

Læs også ugens leder på side 4095.