Skip to main content

H.J. Eysenck har dokumenteret, at Freud systematisk fejldiagnosticerede sine patienter og forfalskede sygehistorierne. Freud byggede storslåede teorier på et ikkeeksisterende fundament, og teorierne kunne ikke afkræftes gennem forsøg. For eksempel vil en benægtelse af ødipuskomplekset blive fortolket som en fortrængning. Freuds arbejde er derfor ikke videnskab, men en kompleks gang pseudovidenskab. Eysenck konkluderede, at det sande i Freud ikke er nyt, og at det nye i Freud ikke er sandt [1].

Der er dog stadig tilhængere af Freud, og han er blandt andet blevet hyldet således: »Freuds væsentlige overordnede indsats har bestået i at pege på, at jeget ikke er herre i sit eget hus, men er underlagt kroppens somatiske tilbøjeligheder (driftsproblemet), internaliserede regler og rutiner fra opvæksten (overjegets problem) og den ydre realitets krav. Selvkontrol, selvforståelse og selvopfattelse - under normale såvel som sygelige tilstande - er underlagt dette strukturelle faktum. Vi kan ikke undslippe vores utilstrækkelighed« [2].

Måske er det væsentlige i Freud sandt, fordi det ikke helt er hans eget. I 1923 udgav han sin teori om id, ego og superego, mens Søren Kierkegaard i 1849 skrev om »Sygdommen til Døden«. Tanken om, at sjælen kan deles i tre, er dermed ikke ny. Ånden på belle-etagen, der er kendetegnet for mennesker, er underlagt kælderens sanselige drifter:

»Dersom man vilde tænke sig et Huus, bestaaende af Kjælder, Stue og første Sal, saaledes beboet, eller saaledes indrettet, at der var eller det var beregnet paa en Stands-Forskjel mellem Beboerne i hver Etage - og dersom man vilde sammenligne det at være Menneske med et saadant Huus: saa er desto være dette Sørgelige og Latterlige de fleste Menneskers Tilfælde, at de i deres eget Huus foretrække at boe i Kjælderen. Ethvert Menneske er den sjelelig-legemlige Synthese anlagt til at være Aand, dette er Bygningen; men han foretrækker at boe i Kjælderen, det er, i det Sandseliges Bestemmelser. Og han foretrækker ikke blot at boe i Kjælderen, nei, han elsker det i den Grad, at han bliver forbittret, naar Nogen vil foreslaae ham at indtage Belle-Etagen, som staaer ledig til hans Disposition - thi det er jo i hans eget Huus han boer«.

Måske fandt Freud selv ud af, at jeget sjældent er herre i eget hus, eller måske plagierede Freud Kierkegaards indsigt i menneskets sjæl. Udsagnet vil aldrig kunne afkræftes, og derfor har en beskyldning om kopiering ingen videnskabelig interesse. Vi kan ikke undslippe vores egen utilstrækkelighed, men jeg mener, at vi bør søge efter det, der er sandt, og det gøres nok bedre med Kierkegaard end med Freud.

Glædelig jul!

Referencer

  1. Eysenck HJ. Decline and Fall of the Freudian Empire. New York: Transaction Publishers, 2004.
  2. Rosenbaum B. Lægegigant har haft rund fødselsdag. Ugeskr Læger 2006;168:2931.
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen