Om kræftregistrering

Man bør næppe overse effekten af, at kræftregistreringen er overgået fra Cancerregisteret under Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen [1].

Ved Cancerregisterets start i maj 1942 under krigen var der stor vilje til, at man fra dansk side kunne bidrage til kræftforskningen. Derfor honorerede Kræftforeningen hver indberetning til Cancerregisteret - med det dengang pæne beløb på kr. 1 - som understregning af, at indberetningerne var væsentlige, og at de ville blive anvendt til videre forskning.

Som det første nationale cancerregister kunne man allerede inden for de første ti år fremvise betydelige resultater ved at bidrage til klarlæggelsen af årsagsfaktorer for væsentlige kræftsygdomme som lungekræft og blærekræft. Herefter lykkedes det i de følgende årtier at udelukke formodede årsager til leukæmi og lymfogranulomatose. Dette blot nævnt som eksempel på resultater af den epidemiologiske forskning.

Et i dag endnu resterende problem er Danmarks verdensrekord i hyppighed af testiscancer, som ikke er omtalt i Sundhedsstyrelsens beretning på trods af, at det er omtalt i Henrik Møllers nylige disputats [2]. Fra epidemiologisk forsknings side må man undre sig over denne udeladelse - selv om testiscanceren i Danmark ikke indgår blandt de ti hyppigste kræftformer.

Endvidere ville blot en sparsom omtale af kræftregistreringens historie i Danmark [3] næppe have reduceret standarden af denne første rapport om cancerregistrering i Sund-hedsstyrelsens regi.