Om lægevagten (set med kritiske øjne) og lidt om forebyggende lægeligt arbejde

Lægevagten først

Patienterne vil gerne have den. Politikerne vil også gerne have den. Og (nogle) læger vil gerne have den.

Så skulle alt tilsyneladende være i orden.

Hvad er det der ønskes af vagtlægen? Besøg til den syge, undersøgelse af feberbarnet, mavesmerter etc. Så langt så godt.

Men: Når vi læser vore egne og kollegers vagtlægenotater, ser vi et meget stort forbrug af lægevagten til ting, som ikke hører lægevagten til. Og nogle patienter spekulerer åbenlyst i at afvente med at få lægehjælp til lægevagten starter. Så behøver man ikke at tage fri fra arbejde og børnene er hentet i daginstitutionen. Desuden er det nemmere at tiltvinge sig en lægelig vare hos en læge, der ikke kender en, fx penicillin og lægebesøg etc.

På de sidste kørevagter var vi tilkaldt, som så ofte før, til mange smertepatienter (migræne og ryg), morfinmisbrugere, berusede medborgere og mange ældre patienter til omsorgsbesøg og til nyligt udskrevne patienter til tryghedsbesøg.

Og så fremdeles. Tiden går med at køre rundt i amtet, berolige og også undersøge patienten, som det forventes af en læge. På andre tider af året er det de mange forkølede børn og bekymrede forældre, der ønsker vagtlæge.

I lægevagtkonsultationen er det også tit en blandet landhandel. Og i visitationen rådgives stort set om alt i den lægelige døgnkiosk. Meget uden relevans for lægekonsultationen og ikke så lidt der hører til i dagtiden. Fx receptfornyelser.

Man må som læge spørge sig selv om hvilken hjælp samfundet bør tilbyde borgerne her.

Og om man som læge kunne gøre bedre fyldest i et forebyggende arbejde i dagtiden i stedet for disse lappeløsninger efter kl. 16.00.

Og hvem skulle så hjælpe disse mennesker uden for nomal åbningstid?

Hvorfor skal vi ikke have det nuværende system? Fordi størstedelen af vagtarbejdet ikke er lægearbejde, men også fordi der om få år i mange amter ikke vil være læger nok til at dække vagterne.

De unge læger, som vi har haft med på vagt, finder ikke det nuværende lægevagtsarbejde fagligt og socialt attraktivt for lægen.

De kvindelige lægers antal vokser, og skal de i praksis vil de ikke køre vagter alene.

Vi kommer til at stå med et problem.

Vi mener at de nævnte medborgere kunne hjælpes bedre.

Mange af de ovennævntes problemer er af tryghedsmæssig karakter. Et ønske om omsorg.

Hvem skal give omsorgen?

Lægen? Sygeplejersken? Familien? Plejehjemmet? Hvem skal først ind i billedet?

Vores forslag vil ganske givet være upopulært hos nogle kolleger og patienter.

Men vi prøver alligevel:

Nedlæg lægevagten i dens nuværende form

Tilbyd i tilfælde af akut sygdom borgeren at kontakte et centralt sted (ny vagtcentral el.lign. eller på sygehuset) hvor man først møder vagthavende sygeplejerske direkte eller på telefonen/internettet (som på skadestuen eller på den svenske jour/vårdcentral).

Det kunne koste et mindre gebyr fx 200 kr. eller tilsvarende at komme til lægen efter kl. 16.00 (som i Sverige).

Det kunne være gratis.

Men så risikerer centralen at blive oversvømmet med borgere der vil i den lægelige døgnkiosk efter lukketid hos deres egen læge.

Er man ung, ældre eller pensionist etc. indrettes gebyret til lidt mindre per lægekonsultation.

Lægen (som typisk er en P.L.O.er med praksis i nærheden) møder til en aftenkonsultation hvor sygeplejersken har visiteret patienterne eller taler med ham om hvilke der skal komme med deres problem/sygdom.

Der vil være en lægekonsultation - som hos lægen selv.

Ikke skadestuefunktion da lægen kommer direkte fra sit arbejde kl. 8-16 og derfor ikke skal arbejde med mere krævende lægeligt arbejde om aftenen, men med lægelig akut arbejde som de normalt ser i praksis, og som de kan på rygmarven i den sene aftentime.

Man indretter fx 2-4 rum hvor patienterne placeres, mens de venter på lægen. Lige nu sidder vagtlægen ofte alene. Ofte i usle omgivelser.

Der bør være kvalificeret hjælpepersonale. Såsom sygeplejerske og sekretær. Ligesom i lægens klinik i dagtiden.

De patienter, som ikke kan komme selv, får en transport med taxa eller Falck. Lægerne skal ikke bruge deres tid på landevejen. Det er det rene spild af tid. Også i perioder uden lægemangel.

I princippet er det ikke lægens problem, at patienterne ikke har transportmulighed.

Graden af sygdommen skal afgøre transportmåden.

De fleste besøg er omsorgsbesøg som kan klares (bedre?) af andre faggrupper eller helst af egen læge i dagtiden. Er patienten akut syg om aftenen, kan han/hun lade sig transportere til vagtlægen.

Det kan man i nabolandene. Og i dagtiden herhjemme kører lægen jo rent faktisk kun ud til ganske få patienter.

Hvorfor er det så så markant anderledes i vagttiden? Skal vi overservicere mellem kl. 16 og 08 med udsigt til lægemangel?

I lægevagtkonsultationen er der langt bedre muligheder for undersøgelse og behandling. Ordningen har ikke indbygget risiko for overforbrug af lægelige ydelser som i den nuværende ordning, hvor man kan bestille et (gratis) lægebesøg hvis man insisterer.

Eller ringe lige så mange gange man vil til en læge.

Kvaliteten af det lægelige arbejde og servicen vil stige til alles tilfredshed og samarbejdet med sygeplejerskerne vil vise sig at være en stor fordel. Mange praktiserende læger bruger i dag sygeplejersken til dette arbejde ved telefonen.

Til almindelig nattetid slutter vagten. Vagtcentralen lukker og der omstilles til Falck og en mere central vagthavende praktiserende læge på et sygehus midt i området som varetager alt akut arbejde frem til kl. 08.00. Om natten kan Falck som regel køre hurtigt af sted, da trafiktætheden er mindre, og patienten er på et sygehus med flere specialer, hvis vagtlægen skønner der er behov for indlæggelse.

I weekenden er der åben fra kl. 8.00 til sengetid. Herefter igen henvisning til den centrale vagthavende praktiserende læge på et sygehus i midten af området.

Man kan vænne sig til denne form for lægehjælp ligesom til så meget andet, og da der bliver flere syge/ældre - og langt færre praktiserende læger - i de nærmeste år, skal der findes en løsning. Den ene af undertegnede har arbejdet som praktiserende læge i Sverige og var meget tilfreds med denne model. Patienterne virkede ikke utilfredse med vårdcentralen.

Den nuværende overenskomst mellem amter og de praktiserende læger lægger op til at lægens klinik kun kan drives fornuftigt med lægevagt indtægten.

Lægen tjener relativt mindre i dagtiden og må tjene lidt ekstra som lægevagt. Det skulle sikre vagtdækningen og klinikdriften.

Vores forslag lægger op til optimal udnyttelse af det lægelige udbud/de resterende praktiserende læger.

Og mindsker risikoen for at brænde ud pga. natarbejde m.m.

Lidt om forebyggelse

Der kan anvendes mere tid og penge på patienter i dagtiden med øget effekt.

Brug tiden på forebyggende tiltag over for livstilsepidemien i stedet.

Lægevagten løser ikke disse patienters problem. Ej heller deres sociale problemer.

Men vi ser dem jævnligt i i dagtiden samt i lægevagten.

Måske kan en sygeplejerske og en venlig, ikke-træt praktiserende læge være den som løfter patienten ud af tobaks- og alkoholtågerne samt medicinmisbruget. Inden de t er for sent. Fra undersøgelser ved man, at lægen, trods alt, har en stor gennemslagskraft ved rådgivning om fx rygestop.

Vagtlægens egen livstilsprofil vil også have godt af en omlægning til en anden type lægevagt.

Den faglige arbejde ligger i dagtiden og i forebyggelsesarbejdet, ikke i lægevagten.

Overenskomsten er forældet, kørt fast i en overbevisning om, at det skal være som det altid har været.

Begge overenskomstparter ser naturligvis mest på økonomien og lader stå til med fagligheden for at sige det groft.

Et forslag

Lad borgerne prøve denne type vagtcentral i et område (gerne i vores område).

Og lad lægerne arbejde med forbeyggelse i en målrettet indsats.

Lad de af vore ældre kolleger som påtænker at slutte det hårde lægeliv som 60-årige overveje, om de under disse nye arbejdsforhold har lyst til at tage et par år mere som praktiserende læge. Evt. have en fridag om ugen.

På denne måde er lægen (pro)aktiv i stedet for passiv medspiller.

Hvad koster det? Er der noget alternativ?

Vi kan nå at få projekterfaring med en omlægning i nogle lokal områder - hvis vi er hurtige (inden »butiksdøden« rammer hele amter, og lægerne står med en usælgelig praksis).

P.L.O. kan vælge at være medspiller i denne situation, så vi får den mest fornuftige løsning.

Gør almen praksis til et attraktivt sted for patienter og læger. Den næste generation af læger kører forbi »den lokale butik« hvis den ikke moderniseres. Og tager arbejde i byen på sygehuset i stedet.

Ovenstående forslag er kun en del af denne modernisering.

Det er på høje tid.