Skip to main content

Om myter - aflive eller nære

Villy Frølund Thomsen, København

2. nov. 2005
1 min.

Tom Alsner skriver: »Yderligere finder jeg det skuffende, at VFT i sin argumentation dyrker endnu en fejlagtig myte: at aktiv dødshjælp skal være et behandlingstilbud!«

TA skrev selv : »Omvendt vil visheden om at ens læge (såfremt vekommende har givet tilsagn) lover at respektere et ønske om hjælp til livsafslutning netop medføre at patienten føler sig tryg gennem hele behandlingsforløbet«.

Her skitserer TA en betydelig gevinst i hele behandlingsforløbet for både læge og patient, så hvorfor må denne gevinst i behandlingsforløbet ikke bringes på bane af den behandlende læge? Hvis aktiv dødshjælp først er indrulleret som god lægegerning, hvorfor skulle lægen ikke bringe dette enestående tilbud til sin patients kundskab? Grunden er måske, at aktiv dødshjælp ikke hører til god lægegerning, og næppe nogensinde kommer til det. Aktiv dødshjælp vil til stadighed stå som en discountløsning af det til tider enorme behov for kærlig pleje og omsorg, som en livsødelæggende, fremadskridende kronisk sygdom stiller os over for ...

Svar