Omlægning af den lægelige videreuddannelse

Dansk Medicinsk Selskab noterer sig, at der er indgået en aftale om, at læger senest fire år efter afsluttet turnusstilling skal have valgt specialer i den videre specialistuddannelse. Aftalen indebærer et farvel til lægers frie valg af speciale, hvor frivillighed afløses af tvang.

Dansk Medicinsk Selskab havde foretrukket et øget fokus på at gøre specialerne attraktive; en rolle, der passende kunne udfyldes af sygehusejere, såvel som specialer. De yngre læger burde kunne forvente, at alle kliniske ophold på vejen mellem turnus og speciale har et uddannende og meritgivende indhold, og at fireårsreglen ikke blot bliver en administrativ løsning. En vis tidsbegrænsning for introduktionsfasen kan være fornuftig nok, men det skal indebære en betydelig forbedring af uddannelsens indhold, således at danske læger også i fremtiden får mulighed for at klare sig i den interna-tionale konkurrence. Det skal ikke blot være en administrativ stavnsbinding, hvor »systemet« bestemmer, hvad den enkelte læge skal beskæftige sig med uafhængigt af dennes interesseområde.

Dansk Medicinsk Selskab noterer sig i øvrigt, at den internationale tendens er, at vægtning på tid erstattes med vægtning på kunnen, hvilket naturligvis er en udfordring for planlægningen i sundhedsvæsenet, men imidlertid et aspekt, som sundhedsvæsenet og danske læger bør forberede sig på. Denne stive måling af tid og neglekt af indhold i uddannelsen er selvfølgelig lettere at administrere for bureaukratiet, men det er ikke den slags tiltag, som flytter dansk sundhedstjeneste op i eliteklassen - tværtimod risikerer man at producere en række umotiverede og uengagerede medarbejdere, der ikke ser nogen gevinst i at udvikle det enkelte speciale og gøre det attraktivt for kommende uddannelsessøgende.

Foruden ovennævnte betænkeligheder har Dansk Medi-cinsk Selskab bemærket sig, at aftalen indeholder en rigtig svipser. Nationalt såvel som internationalt er man i stigende grad indstillet på at gøre forskning og forskeruddannelse så attraktiv som muligt.

Herhjemme har Videnskabsministeriet på baggrund af regeringsbeslutning dekreteret en fordobling af antallet af ph.d.-studerende. Det er derfor komplet uforståeligt, at aftalen kun indeholder halv kompensation for forskningstid. Dette er i direkte modstrid med en tilskyndelse til forskning som led i den kliniske uddannelse.

Dansk Medicinsk Selskab er overbevist om, at den indgåede aftale er sket i så stor hast, at bl.a. tilgodeseelse af forskningstid er kommet ind på et tidspunkt, hvor uopmærksomheden har været stor.

Dansk Medicinsk Selskab forventer ligesom specialselskaberne og den sundhedsvidenskabelige forskningsverden, at denne del af aftalen snarest korrigeres. Derfor skulle det være så meget nemmere at få det rettet.

Læs også Hvad er meningen? i Ugeskr Læger 2007;169(22):2086-90.