Operation. Komplikationer kan forebygges. Jørgensen SJ, Hansen HV, Hessov I, Lauritsen JB, Madelung S, Tønnesen H, eds.

Bogen er skrevet af en række læger og andet sundhedspersonale med stor indsigt i problemstillingen. Redaktionen kunne måske have været lidt strammere for at undgå gentagelser. Den forebyggende indsats mod komplikationer i forbindelse med kirurgi omfatter indsatsområderne: den kliniske indsats og påvirkning af forhold hos patienten, rehabiliteringen og den generelle sundhedsfremmende indsats. Den operative indsats gennemgås kun summarisk og synes da også at være uden for bogens rammer. Der lægges mest vægt på de faktorer hos patienten og i behandlingsforløbet, der er afgørende for et godt patientforløb. Bogen henvender sig primært til sundhedspersonalet, men indholdet burde i grove træk være kendt af alle patienter, der skal gennemgå elektive operationer. Det ville ikke blot lette kommunikationen med patienten i de tilfælde, hvor ændrede levevaner kan komme på tale forud for operation, men ville også skabe bedre forståelse for de krav, der måtte stilles til patienten præoperativt og i rehabiliteringsfasen.

En forebyggende indsats kræver identifikation af risikofaktorer, en god dialog med patienten og et tilbud om intervention og opfølgning. Bogen giver en række gode eksempler på, hvordan risikofaktorerne kan identificeres ved en screening af levevaner gennem udfyldelse af spørgeskemaer, der må følges op med samtaler. Rygning, alkohol og ernæring er tre vigtige og veldokumenterede risikofaktorer. Den underernærede patient synes at være nemmest at intervenere over for, medens det er langt vanskeligere ved overvægt og rygning. Varigheden af tobaksafholdenhed skal være af mindst 4-6 uger førend der opnås klinisk betydende effekt og for alkohol (>5 genstande dagligt) kræves der formentlig fire ugers afholdenhed. Med hensyn til tobakken er der en figur, der viser, at røgfrie ingen sårkomplikationer har i forhold til 12% hos rygerne. Det må trods alt være en fejl.

Ændrede levevaner som forebyggelse mod komplikationer er lettest at håndtere hos patienter med godartede sygdomme, hvor elektiv operation kommer på tale. Det er langt vanskeligere hos patienten med maligne sygdomme, hvor operation generelt vil skulle foregå inden for en tidsramme af to uger. Her er det kun underernæring, der effektivt kan interveneres imod. Det ville dog være meget givende med undersøgelser af, om en udsættelse af operationen for cancersygdomme i eksempelvis fire uger vil kunne give den fornødne tid til at sikre et godt patientforløb med færre opera- tive komplikationer, uden at det derved ville gå ud over radikaliteten ved operationen og prognosen. Det diskuteres ikke i bogen.

Selv om en indsats over for rehabilitering og indførelsen af det forcerede patientforløb har positiv effekt på komplikationerne til operation, viser eksemplerne fra den kliniske hverdag, der illustreres sidst i bogen, at det alt sammen ikke er så simpelt og let endda. Holdninger hos patienter og sundhedspersonalet må ændres radikalt på mange områder, og her kan bogen være til en god inspiration. Bogen kan derfor varmt anbefales som hjælp til optimering af patientforløbsprogrammer hos patienter, der skal have foretaget elektive operationer, medens der kun er lidt at hente med hensyn til den akutte patient, som dog udgør en ikke uvæsentlig del af patienterne på de kirurgiske afdelinger. I bogen anføres det lidt flot, at komplikationerne ved ovenstående tiltag vil kunne nedsætte antallet af stærkt ressourcekrævende patienter med postoperative komplikationer i en grad, der kan frigøre ressourcer, som kan anvendes i den forebyggende indsats. Så enkelt er det næppe, men bogen er et værdifuldt indlæg i denne debat.

København, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2003. Kan hentes på www.KliniskEnhedfor SygdomsForebyggelse.dk 169 sider. Pris: Gratis. ISBN 97-91098-03-3