Skip to main content

Operation Morgenluft

Endelig kom valget. En dugfrisk meningsmåling afslører, at sundhed og hospitaler bliver det vigtigste tema. Man kan næsten ikke få luft. Nu kommer de syv fede. Men hvad skal man stemme?

Morten Staberg, speciallæge i pædiatri
Morten Staberg, speciallæge i pædiatri

Morten Staberg, speciallæge i pædiatri

2. jun. 2015
3 min.

Så kom valget! »Endelig« vil nogen sige. Samtidig er dette min sidste klumme i denne omgang. »ENDELIG« vil nogen sige.

Det er frygteligt, at der er begrænset spalteplads her på falderebet. For der er nok af emner at hive fat i:

En dugfrisk meningsmåling afslører, at sundhed og hospitaler bliver det vigtigste tema. Langt vigtigere end miljø og klima. Langt vigtigere end forsvarspolitiken. Måske endda vigtigere end hvad Yahya Hassan mener. Man kan næsten ikke få luft. Nu er det hospitalerne, patienternes og ikke mindst lægernes tur. Endelig. Nu kommer de syv fede.

Men hvad skal man egentlig stemme som læge for at maksimere udbyttet af sit kryds? Jeg kan afsløre, at TV2's valgtest ikke er nogen hjælp. Første spørgsmål lyder: Hvor enig/uenig er du med følgende »En af de absolutte hovedprioriteter på hospitalsområdet bør være at skabe et mere sammenhængende patientforløb«? Selvom man kunne mistænke flere regionspolitikere, er der nok ingen, der vil stå frem og sige, at de ikke prioriterer sammenhæng? Eller at de satser på decideret usammenhængende forløb.

Regionernes dødskamp er heller ikke uinteressant. Hvis blå blok vinder, bliver tommelfingeren vendt nedad og garnet strammet. Jakkesæt vil erstatte fodformede folkevalgte regionsråd. Man kan mærke hovedepine og PMS debutere, når man prøver at afgøre, hvad der vil være bedst/værst.

Eller hvad med den uvante splittelse i det hvidkitlede broderskab? 1813-forløbet, diskussioner om speciallægeforløb og meget mere har givet en hård og retorisk tone i debatten læger iblandt. De, der har set Riget, drømmer sig til fordums troskabsritualer i hospitalets kældre. Man får lyst til at bede folk favne lidt bredere og varmere fra tid til anden. Især online. Det er OK, at vi har forskellige holdninger, konstitution og prioriteringer. Og man skal som bekendt ikke tale grimmere på sociale medier end man ville IRL (det betyder in real life, mormor).

Og ét er, hvordan vi taler læge til læge, men hvad med tonen over for patienterne? Her kunne klaveret måske også trænge til at blive stemt. Det står nu så galt til, at patienter er begyndt at rose de læger, der taler pænt og i øvrigt bare accepterer, at resten giver dem med grovfilen i stedet for at undskylde, når maskineriet knirker.

Men på den anden side findes der jo også tåbelige patienter eller i hvert fald tåbelige forældre. Det vidner det seneste nordsjællandske mæslingeudbrud om. Som pædiater mangler man ord til at udtrykke sin retfærdige harme.

Måske skal jeg bare slutte med ønsket om, at vi efter valget tænker positivt, ser fremad og rykker sammen i sommerkulden. OK, det stinker måske lidt for meget som den legendariske »Operation Morgenluft«, men lidt sammenhold og optimisme har altså aldrig skadet.

Se tidligere klummer fra De 6-panelet her.