Organer er ikke købmandsvarer

Interessekonflikter: Ingen

Under overskriften »Organdonation og skattefradrag« i Ugeskrift for Læger (2011;173:376-7) retter Thomas Søbirk Petersen (TSP) en hård kritik mod kritikere, herunder undertegnede, af hans forslag om skattefradrag til tilmeldte i Organregisteret. TSP synes blind for, at man kan være enige om målet, men uenige i metoderne. Jeg mener som TSP, at vi har en pligt til at hjælpe dem, der har behov for nye organer - men ikke for enhver pris og er derfor lodret uenig med TSP i, at løsningen er at kommercialisere organdonationsområdet.

TSP hævder, at forslaget vil redde 50 menneskeliv om året. Det er ud fra en blind tro på, at man kan købe folk for 1.000 kroners skattefradrag om året. Det beløb er dog næppe stort nok til at få alle til at tilmelde sig ordningen. Ligeledes kan man sagtens forestille sig, at en del mennesker, der i dag er positivt indstillede over for organdonation vil se med ubehag på, at området gøres til en købmandsbutik, og »livets gave« omdannes til en forretning.

Antager vi imidlertid, at TSP har ret, og dette ansporer de 70 procent, der er positive over for organdonation, til at tilmelde sig registeret, taler vi om en anseelig regning, hvis tre millioner danskere pludselig skal have et skattefradrag i denne størrelsesorden. TSP skylder her en forklaring på, hvilke områder i sundhedssystemet disse milliarder kroner skal komme fra.

Endvidere blander TSP æbler og pærer sammen, når han hævder, at dette svarer til, at man kan trække donationer over 500 kr. til velgørende organisationer fra i skat. Der får jeg netop ikke penge, men staten betaler en del af mit bidrag. Skal det overføres til organområdet, skulle staten give et hjerte, når jeg giver mit. Så der er ikke tale om en forlængelse af eksisterende praksis, men netop om en kommercialisering af et område, hvor vi indtil nu har fastholdt, at penge ikke skal spille en rolle.

Skulle man give folk en økonomisk gevinst for at donere deres organer, synes det også rimeligt, at der stilles modkrav. Sådan er det økonomiske liv. Hvis man skal opnå et skattefradrag må det derfor være et krav, at man holder sine organer i god stand. Rygning, stort alkoholindtag og manglende motion bør vel derfor føre til en nedsættelse af fradraget. Måske årlige sundhedstjek hos lægen kan afgøre fradragets størrelse?

De absurde problemer og de enorme udgifter alene gør forslaget uegnet som metode til at hjælpe de mennesker, som TSP og jeg er ganske enige om skal hjælpes. I stedet bør vi tage diskussionen om at erstatte det informerede samtykke med det formodede samtykke. Det vil være en støtte til de pårørende, understrege de fællesmenneskelige vilkår, som vi lever under og rent faktisk hjælpe de mennesker, som har behov for hjælp - både på den ene og anden side af tragedien, der danner grundlag for hele området.