Skip to main content

Organisering og reorganisering af medicinsk arbejde på sygehuse. Vinge S

Erling Birk Madsen

1. nov. 2005
3 min.

I Ugeskrift for Læger plejer man ikke at anmelde ph.d.-afhandlinger fra Handelshøjskolen, men Sidsel Vinges afhandling, som tidligere har været omtalt under »Kort Nyt« (Ugeskr Læger 2003;165:3003), fortjener at blive anmeldt, fordi den indeholder megen værdifuld information om livet på sygehusene.

For at beskrive lægearbejdets organisering har Sidsel Vinge meget omhyggeligt fulgt lægernes arbejde i de fire medicinske centre i hospitalerne på Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre. Med udgangspunkt i denne organisering analyserer hun videre, hvordan reformen med etablering af medicinske centre i Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S) er blevet implementeret i konkret organisatorisk praksis på sygehusene. Fra et generelt lægeligt synspunkt er den første del af afhandlingen om lægearbejdet mest interessant, mens anden del om medicinske centre har størst interesse for de involverede aktører i H:S.

De intensive observationer af lægernes arbejde gør forfatteren i stand til at beskrive det lægelige arbejdes infrastruktur, som generelt kan defineres som, hvordan arbejdet er organiseret og struktureret i hverdagen. Infrastrukturen består af større arbejdsmarkedsregulerende mekanismer som specialeuddannelsen, af organisering i hverdagen med arbejdsskemaer og af den daglige organisatoriske rytme med afholdelse af konferencer.

Speciallægeuddannelsens organisering betyder, at yngre læger kommer til at leve et nomadeliv med korte ophold på hver afdeling. Det giver anledning til bekymring, at en stor del af kernemedarbejderne, som udfører meget af det patientrelaterede arbejde, er på træk og ikke får noget særligt tilhørsforhold til den enkelte afdeling.

Det daglige arbejdsskema på afdelingerne placerer lægerne i arbejdspositioner, der passes for et tidsrum ad gangen. I hver position med bl.a. vagt og stuegang udfyldes et bestemt stykke arbejde i en bestemt funktion, som ofte passes af en ny læge hver dag.

Konferencernes placering på dagen bryder hospitalsarbejdet op i mindre tidsintervaller, hvor aktiviteterne bestemmes i højere grad ud fra givne tidskemaer end ud fra opgavernes art. Arbejdet skal tilpasses tidsskemaet.

Afhandlingens beskrivelse af organisering af lægearbejdet leder tanken hen på »samlebåndsagtigt« arbejde med klare maskinbureaukratiske elementer, selv om der naturligvis også er akademiske professionsbureaukratiske elementer med lægelig autonomi. Vinge påpeger, at traditionsrige principper med arbejdsskema og konferencer vil kunne ændres lokalt for at give lægerne et bedre arbejdsmiljø.

Fra analysen af de medicinske centre i H:S konkluderes, at det har været svært at nedbryde afdelingsgrænser og skabe teamarbejde i fællesvagt samt at få koordineret visitation og sammenhængende patientforløb. En af årsagerne kunne være, at reformen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til arbejdets organisering i den beskrevne infrastruktur.

Morgendagens strategi for ledelse og forandring forudsætter forståelse for hverdagens organisering i praksis.

Den lange afhandling er nogle steder i de teoretiske afsnit lidt tung læsning, men den kan bestemt anbefales til alle, som interesserer sig for organisering af lægearbejdet.

København: Samfundslitteratur, 2003.

361 sider. Pris: 360 kr. Kan downloades fra www.flos.cbs.dk

ISBN 87-593-8190-6