Oxford handbook of cardiology

På omslagets bagside lancerer bogen sig selv som den ultimative kittelhåndbog for kardiologer, og sætter dermed forventningerne højt til denne første udgave af en Oxford handbook inden for kardiologi. Samtidig kan man spørge sig selv om der i en tid med let elektronisk adgang til opdaterede instrukser, guidelines og nationale behandlingsvejledninger fortsat er behov for noget så regressivt som en »analog« kittelhåndbog, der på mange punkter vil være forældet efter et par år. Men lad det straks være sagt at bogen indfrier forventningerne og demonterer al skepsis. Der er simpelthen tale om et imponerende opslagsværk, som holder den svære balance mellem at medtage nok baggrund til at være læseværdig, og gøre det kort nok til at være overskuelig og hurtig at bruge.

Bogen er opbygget som en systematisk gennemgang af kardiologiske undersøgelser og behandlinger (inklusive udførlig omtale af ekkokardiografi, hjertekateterisation og koronarangiografi samt invasiv elektrofysiologisk undersøgelse og behandling) samt kapitler om de store grupper af hjertesygdomme (klapsygdomme, endokarditis, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, myokardiesygdomme, perikardiesygdomme og arytmier). Derudover er der kapitler om multisystemsygdomme med kardiologiske implikationer, graviditet og hjertesygdom, kongenit hjertesygdom samt kardiologi i den tredje verden, som giver en hurtig tilgang til problemstillinger i udkanten af, hvad kardiologer beskæftiger sig med til hverdag. Desuden er der en 41-siders oversigt over »major trials« inden for kardiologi, som vil være en velkommen guide til den stadig tættere jungle af akronymer, man som kardiolog forventes at færdes sikkert i. Slutteligt er der to praktisk orienterede kapitler om hhv. akutte kardiologiske tilstande og praktiske procedurer i kardiologi.

Bogen er en førsteudgave og derfor forventeligt behæftet med fejl, som dog mest er i småtingsafdelingen. Mangler og udeladelser er sværere at konstatere; dog må man eksempelvis undre sig over, at der ikke er noget opslag for en så almindelig kardiologisk problemstilling som synkope.

Trods mindre forbedringspotentiale i kommende udgaver er der således tale om et rigtigt godt bud på en »Grønspættebog« som varmt kan anbefales til kardiologer in spe og alle, som beskæftiger sig på specialistniveau med hjertepatienter.