På eget ansvar. En historie om manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet

En ældre mand passer i fem år sin KOL-syge kone frem til hendes død. Han har ønske om at være den omsorgsfulde ægtefælle og bliver det langt hen ad vejen. Han har ingen erfaring med husførelse, med KOL, med medicin, med tilkald af hjælp, især i akutte tilfælde. Og hjælpen udefra rækker ikke.

Hans Jørgen Jensen har til kommunikationsrådgiver Nick Dalum stilfærdigt fortalt, hvad der manglede. Ikke for at klynke men for, at det forhåbentlig kan blive bedre med den nye kommunalreform. Sygeplejersker i Storstrøms Amt har givet forslag, der berøres.

Der blev brug for mange menneskers hjælp: sygehus, vagtlæge, egen læge, hjemmesygeplejerske, hjemmehjælper, fysioterapeut, Falck mv. Alle ydede for så vidt deres bedste. Men der var ingen koordination, der kunne have effektiviseret den givne hjælp og fritaget en usikker og ofte bange pårørende for mange svære og opslidende stunder. Det blev helt hans eget ansvar at få tingene til at hænge sammen.

Den sidste del af bogen giver gode og konstruktive råd, som bør bruges i fremtiden.

Hans Jørgen Jensens erfaring er, at den praktiserende læge ikke ydede nogen hjælp. Vedkommende har ellers pr. definition den samlende funktion omkring familien. Hjemmeplejen var spredt på alt for mange. Ingen tog ansvar for hele patientens situation. Der fandtes en rapportbog i hjemmet, men den blev ikke brugt efter hensigten.

Tiden under forløbet og efter bliver præget af unødig sorg over, at det ikke blev bedre. Bogen sender et budskab til alle implicerede. Vi bør tage os af det, hver fra vores indgangsvinkel. Påvirke politikerne og fagpersonerne - »ikke tid« vil indvendingerne være. Der bliver flere og flere at tage sig af. Men der har heller aldrig været ansat så mange hjælpere. Det er nu, vi skal handle: Bogen viser vej.

Bogforlaget Frydenlund, 2006

61 sider,

pris: 99 kr.

ISBN-87-7887-294-4