Pandemien bidrager til ulighed i sundhed

I efteråret 2020 lavede Madonna en video om, at pandemien er allemandseje, og COVID-19 er ligeglad med, om man er rig og berømt. Videoen har givet blandede reaktioner og blev senere fjernet fra flere sociale medier.

Når man har indsigt i, hvordan arbejdsforhold og sociale forhold skaber ulighed i sundhed, må man sige, at udsagnet var problematisk.

Risikoen for COVID-19-infektion og dødelighed heraf er væsentlig forskellig, om man er rig eller fattig.

Selv i et lille land som Danmark, hvor COVID-19-pandemien ikke har raset i samme omfang som i resten af verden, forventes et yderligere bidrag fra pandemien til den samfundsmæssige ubalance, der skaber ulighed i sundhed. Der er intet nyt i det faktum, at social ulighed betyder ulighed i sundhed, også ved en pandemi.

Vanligvis tænker de fleste, at ulighed i sundhed handler om, at medarbejdere med hårdt fysisk arbejde eller lav social position har højere sygelighed og mærker større konsekvenser af sygdom end grupper med høj social status. Flere undersøgelser har vist, at denne ulighed har været stigende gennem mere end de sidste ti år. Arbejdsforhold spiller en væsentlig rolle, men der er dog sjældent fokus på bidraget fra infektioner til denne systematiske skævvridning.

En større metaanalyse fra 2020 har analyseret influenzapandemiers sygdomsbyrde. Der fandt man en væsentlig højere risiko for både sygdom og død, når man sammenlignede lav og høj socioøkonomisk status.

Et norsk studie har fulgt COVID-19-pandemien, og det viste ikke overraskende, at især sundhedspersonale havde en højere risiko for COVID-19-infektion under den første bølge. Under anden bølge var det andre grupper som bus- og taxachauffører samt især personer, der boede i områder med en høj befolkningstæthed, og flere generationer, der boede sammen, der blev hårdere ramt end den øvrige befolkning. Arbejdsmiljøfaktorer har en indirekte negativ indvirkning på risikoen for og udfaldet af en COVID-19-infektion.

Om få år bliver det spændende at undersøge, hvor stort et bidrag fra COVID-19-pandemien til ulighed i sundhed, der har været i Danmark, men der er fortsat gode grunde til at holde fokus på tiltag, der kan reducere den voksende ulighed.

Årsager til ulighed i sundhed er ikke begrænset til sundhedssektoren. Udefrakommende faktorer påvirker sundhedsvæsenet, og som arbejdsmediciner er der gode grunde til at arbejde henimod et forebyggende arbejdsmiljø. Når man først har pådraget sig sygdom, bør man have et rummeligt arbejdsmarked. Denne opgave er ikke blevet mindre pga. COVID-19-pandemien.