Skip to main content

Parløb mellem paramedicinere og akutbillæger er det optimale

Troels Martin Hansen. Helikopterlæge, East Anglia Air Ambulance, Cambridge, Storbritannien. E-mail: tmhansen@dadlnet.dk

15. apr. 2011
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Efter i længere tid at have været vidne til regionsrådsformand i Region Sjælland Steen Bach Nielsens udtalelser om det præhospitale område står det mere og mere klart, at han enten taler mod bedre vidende eller har meget mangelfuld indsigt i området.

Siden starten af 1990'erne har der eksisteret akutlægebiler i Danmark, til at begynde med i de store byer og dernæst gennem de seneste 10-15 år udbredt til hele Danmark. Kendetegnet for disse lægebiler har været høj faglig kompetence på skadestedet i samarbejde med ambulancepersonalet. Gennem den samme periode har ambulancepersonalet gennemgået en faglig udvikling, så de i dag at har et struktureret og godt uddannelsesforløb til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner.

Der har så at sige været et parløb, sådan at ambulancepersonalet har fået ny viden og nye kompetencer samtidigt med, at akutbilslægerne har fået præhospital erfaring.

Akutbillægen afgørende

Steen Bach Nielsen har med rette fokuseret på paramedicinernes kompetencer også i behandling af alvorligt syge og tilskadekomne. Men han har været fuldstændigt blind for, at en forudsætning for paramedicinernes virke er, at der kan kaldes en akutbilslæge til de mest alvorlige tilfælde. De spidskompetencer, som skal bruges til at behandle de mest syge og tilskadekomne patienter kan ikke erhverves præhospitalt. Det er kompetencer i beslutningstagning, avancerede faglige procedure og medicinsk behandling samt ledelse, som kræver en speciallægeuddannelse i anæstesiologi og særlig interesse for og efteruddannelse inden for dette område. Vi taler her om et uddannelsesforløb efter lægeeksamen på omkring ti år.

For at lægerne kan opretholde disse faglige kompetencer skal lægen være vant til at arbejde på et akutsygehus, men også være vant til at arbejde præhospitalt, skal kende miljøet og være vant til at samarbejde med ambulancerne.

I de seneste fem måneder har jeg arbejdet i England på en akutlægehelikopter, East Anglia Air Ambulance i Cambridge nord for London i et system, som igennem mange år har været bemandet udelukkende med meget veluddannede paramedicinere.

Man har i England konstateret, at til behandling af de mest alvorlige tilfælde havde de engelske paramedicinere vanskeligt ved at opretholde deres rutiner. Derfor har man nu indført læge- og paramedicinerbemanding på alle otte helikoptere i det østlige England. Da England i modsætning til Danmark kun har få læger med præhospital erfaring, efterspørger man her udenlandske læger med disse kompetencer.

I England gør man således det stik modsatte af det, der er besluttet i Region Sjælland.

Illusion

Såfremt man i Region Sjælland fastholder beslutningen, skal man være opmærksom på, at det vil være særdeles vanskeligt for regionens læger at opretholde de rette præhospitale kompetencer til eksempelvis større ulykker eller andre situationer, hvor lægelige assistance vil blive efterspurgt. Illusionen om at kunne tilkalde et udrykningshold fra et nærtliggende sygehus viser, at Steen Bach Nielsen ikke har forstået situationens alvor. Intet sundhedspersonale kan blot tage ud på gaden og tage vigtige beslutninger eller udføre avancerede indgreb, hvis man ikke er vant til arbejde i det et præhospitale miljø.

I øvrigt har det ved talrige lejligheder vist sig at responstiden forlænges betydeligt, hvis man først skal frigøres fra andet arbejde og finde sit udstyr frem, da man jo netop ikke er vant til at rykke ud.

Samarbejde mellem dygtige paramedicinere og dygtige præhospitale læger giver den bedste mulighed for at yde en god behandling over for svært syge og tilskadekomne patienter.

I England har det kostet liv ikke at have de rette kompetencer præhospitalt, det vil det formentligt også gøre på Sjælland.