Skip to main content

Patienter mangler neurologer

Behovet for neurologer stiger – men der er mangel på dem. Vi må i fællesskab finde en løsning, skriver formændene for hhv. Dansk Neurologisk Selskab og Danske Regioner.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen
Formand for Dansk Neurologisk Selskab, Mads Ravnborg
Interessekonflikter: ingen

10. feb. 2016
3 min.

Regeringen har annonceret et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan vi får læger i hele landet – det såkaldte lægedækningsudvalg. Det er der brug for, og et af de områder, som bør være i fokus, er neurologien.

Patienter med neurologiske sygdomme har ofte komplekse, kroniske sygdomsforløb, og mange invalideres af sygdommene. For blot en generation siden var neurologi et overvejende diagnostisk speciale, men over de seneste årtier er behandling af en række neurologiske sygdomme lykkeligvis blevet mulig og optager en stigende del af neurologernes arbejdstid.

Øget krav til specialisttilstedeværelse

F.eks. har indførelsen af medicinsk behandling af blodpropper i hjernen (trombolyse) og opløsning eller fjernelse af blodpropper kirurgisk (trombektomi) i særlig grad været med til at ændre neurologien til et akutspeciale, hvor der stilles krav om specialisttilstedeværelse døgnet rundt på hospitaler, der har akut trombolysefunktion.

Der skal være neurologer nok i hele landet til at varetage den nødvendige behandling af patienterne. Derfor skal der være en hensigtsmæssig spredning af neurologer, også til de områder der ligger væk fra universitetshospitalerne.

Derudover indgår neurorehabilitering som en del af specialeplanene for neurologi. Samlet har udviklingen medført, at ventetiden på neurologisk undersøgelse hører til blandt de længste i landet. Læg dertil, at regeringen i efteråret bebudede en demenshandlingsplan, som efter planen vil være køreklar senere på året. Presset på neurologien vil kun blive større.

Femogtyve vakancer

Men neurologiske patienter risikerer at mangle den højest specialiserede behandling. Eller slet og ret ikke at kunne modtage den rette behandling inden for rimelig tid. Årsagen er den simple, at der mangler neurologer. I 2008-2010 var hver femte hoveduddannelsesstilling i neurologien ubesat, og i 2006-2014 var der 25 ledige hoveduddannelsesstillinger i neurologien. Zoomer vi ind på fagområdet klinisk neurofysiologi, bliver udfordringen endnu tydeligere: Få personer, som er tæt på pensionsgrænsen, besidder stillingerne, og den to et halvt-årige faguddannelse foregår, mens man er permanent ansæt som afdelingslæge. Den ansættelse forlader kun et fåtal med det resultat, at der blokeres for at uddanne flere kliniske neurofysiologer.

Situationen i neurologien kan og skal forbedres for patienternes skyld. Der skal være neurologer nok i hele landet til at varetage den nødvendige behandling af patienterne. Derfor skal der være en hensigtsmæssig spredning af neurologer, også til de områder der ligger væk fra universitetshospitalerne.

Forslag fra Danske Regioner

For at fremme dette foreslår Danske Regioner og Dansk Neurologisk Selskab, at:

  • Medicinstuderende har kliniske ophold på de neurologiske afdelinger. Neurologien kan også indgå i KBU.

  • Flere yngre læger søger hoveduddannelse som neurolog. Der skal laves grundig karrierevejledning af yngre læger, og det skal overvejes, om ubesatte hoveduddannelses- og introduktionsstillinger kan flyttes for at appellere til flere ansøgere.

  • Uddannelsens eksisterende dimensionering udvides i en tidsbegrænset periode, så der kan oprettes flere hoveduddannelsesforløb uden for de største byer, når der er ansøgere til det.

  • Det skal overvejes, om andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker eller fysioterapeuter, kan få opgaver på de neurologiske afdelinger for at løse kapacitetsudfordringen og bidrage til gode arbejdsvilkår for alle personalegrupper.

Heldigvis har det siden 2011 været muligt at ansætte flere neurologer i regionerne, men den positive udvikling har ikke stået mål med forøgelsen af opgaver. Det er entydigt godt nyt for patienterne, at behandling af mange neurologiske sydomme er blevet mulig, men det udfordrer behandlingskapaciteten i neurologien. Derfor må neurologer, afdelingsledelser, sygehuse og regioner i fællesskab finde en løsning på udfordringen – jo før, jo bedre.