Patienternes behov og sundhedsvæsenets tilbud

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen gør i sit indlæg »Start med opgaverne« i Ugeskrift for læger [1] status over en række initiativer, denne og tidligere regeringer har taget for at effektivisere sundhedsvæsenet. Disse initiativer har betydet meget for danske patienter, og kan kun hilses velkomne.

Et nyt aspekt i indlægget er ministerens tilkendegivelse af behovet for en systematiseret indsats for de medicinske, ofte ældre patienter og det stigende antal patienter med kroniske sygdomme.

Som ministeren skriver, vil det uden tvivl kræve både stor indsigt og, kan jeg tilføje, politisk vilje, at varetage også disse patienters tarv i sundhedsvæsenets fremtidige struktur, ikke mindst fordi disse patientgrupper i den hidtidige debat ikke har nydt stor opmærksomhed, om end de udgør en stor og stigende del af den danske befolkning.

Jeg har tidligere i Ugeskriftet [2] argumenteret for det uhensigtsmæssige i at nedlægge netop det speciale, intern medicin, som har haft det som sin vigtigste opgave at varetage undersøgelse og behandling af sådanne patienter. For-målet med nedlæggelsen skulle angiveligt være at styrke den brede medicin ved at gøre den obligatorisk for alle medicinske speciallæger, men resultatet kan meget vel vise sig at blive det modsatte, medmindre der gøres en målrettet indsats for at fastholde og udvikle organisatoriske enheder, som kan optimere behandling af de medicinske patienter.

Der nye specialestruktur [3] og dermed de nye lægelige videreuddannelser er imidlertid nu en kendsgerning, som vil have en naturlig tendens til at smitte af på sygehusvæsenets organisation. Det er en risiko, at de nedlagte intern medicinske afdelinger, afsnit og læger vil efterlade sig et vakuum, og at patienterne fremtidigt fordeles på driftsmæssige enheder, som naturligt har fokus på den specialiserede medicin.

Den brede medicin er et godt grundlag for en vurdering af den ofte ældre patient, som hyppigt har kliniske problemer omfattende flere organsystemer og dermed behov for en indsats fra flere specialer. Disse patienter vil sjældent kunne placeres umiddelbart i »det rigtige« speciale. Dette medfører en reel risiko for en suboptimal behandling eller en odyssé fra speciale til speciale og når det er værst, fra afdeling til afdeling i stedet for et kontinuert, patientcentreret forløb. Det er min opfattelse, at en »bred indgang« til syghusvæsenet for de fleste medicinske patienter og »en smal udgang« gennem en relevant specialafdeling for nogle er at fortrække.

De intern medicinske opgaver, at vurdere de oftest akut indlagte patienters behov, at indhente hjælp fra speciale- og ekspertfunktioner, at koordinere den samlede indsats om patienten og at fungere som en gennemgående kontakt i et ofte kompliceret indlæggelsesforløb, sammen med en færdigbehandling af tilstande på basisniveau, må fortsat kunne varetages af hensyn til såvel patienter som ressourcer.

Det er derfor vigtigt, at den nye specialestruktur på det medicinske område ikke direkte oversættes til sygehusvæsenets struktur og organisation. Nedlæggelsen af intern medicin i den lægelige videreuddannelse vil give betydelige problemer med at rekruttere læger til den brede funktion. Der kræves derfor en målrettet indsats politisk, administrativt og fagligt for at fastholde den nødvendige behandling af de medi- cinske patienter, som ministeren i sit indlæg drager frem som en vigtig udfordring.

Den interne medicin er efter min opfattelse en så nødvendig del af det danske sundhedsvæsen, at vi må »opfinde« den igen. Måske kan organisering som et fagområde mellem de nye medicinske specialer være med til at løse problemet. Et velbeskrevet fagområde vil kunne være med til at fastholde kvaliteten og udviklingen. En konkret politisk indsats for at skabe de nødvendige vilkår er imidlertid nødvendig og gerne snart i forbindelse med de forestående ændringer af den offentlige struktur. En indsats er nødvendig, hvis opmærksomheden på medicinske patienter i komplekse forløb inden for og mellem systemer skal kunne bevares og forbedres.