Patienternes historier

Der er ingen morale i min historie, blot en tanke om tilgivelse og en tak til alle patienter for jeres fortællinger, som bare kort uforstyrret samtaletid kan give. Det er med til at give mig gnist i et ellers (alt for) fortravlet lægearbejde.

Knap 80-årige fru Hansen kommer til hjerteundersøgelse. Hun taler med tysk accent, men nærmest kun med enstavelsesord. Hun ved, at undersøgelsen kan afsløre forsnævringer, som kræver bypassoperation. Det frygter hun, oven i frygten for smerter ved selve undersøgelsen. Hendes lettelse over, at hun knap kan mærke undersøgelsen, får munden på gled, og spørgsmål trænger sig på.

Hun spørger, om åreforsnævringer kan have sammenhæng med de eksperimentalbehandlinger, hun fik i barneårene. Hun tøver lidt og siger, ja altså indsprøjtninger med forskellig medicin. Jeg spørger mod hvad, hvorhenne? Svaret er »Forskellige medikamenter indgivet i en årrække i Tyskland i 40’erne«. Jeg kigger engang på sygeplejersken, og nu er det mig, som er noget tøvende. Tyskland i 40’erne; mener du kz-lejr? Pause. Ja, Auschwitz. Jeg spørger, om det er doktor Mengele-forsøg, hun taler om. »Ja, ham og andere« … Der er unaturligt stille på stuen, indtil undersøgelsen er afsluttet

Hun informeres om rene kranspulsårer, og at hendes eksperimentalbehandling ikke har givet skader der. Modsat ved undersøgelsen har vi nu øjenkontakt, og hun vil have mig til at forstå sit spørgsmål.

Som syvårig blev hendes søskende og mor interneret i kz-lejre. Faren blev dræbt i transporten. Hendes søskende en efter en. Mor og datter overlever Auswitch. Hun overlever ifølge egne udtalelser, fordi hun er forsøgskanin hos lægerne og fordi hun er ’fræk og obsternasig’.

Hendes mor er læge og bliver i Auschwitz tvunget til at deltage i menneskeforsøg med børn. Hun gør modstand og straffes med at skulle aflive handicappede børn. Moren smuglede morfin og lignende for at gøre det mindst smertefuldt for børnene, men hun kunne ikke arbejde som læge efter krigen. Patienten får selv senere en pige med Downs syndrom. Mormoren ser ikke barnebarnet før voksenalderen, fordi hun bare ikke kan.

Jeg lammet af patientens direkte blik. Aner ikke, hvad jeg skal sige. Det ryger ud af mig, at jeg på lægestandens vegne beklager, at hun har været udsat for umenneskelige medicinske lægeforsøg. Hun svarer bare helt roligt og trøstende, at lægerne dengang jo bare gjorde, hvad de var tvunget til.