Patientsikkerhed og den nye korte vagtform

På vandrørene forlyder det, at flere hospitalsledelser rundt omkring i landet har meldt ud, at de vil indføre den korte vagtform, som bliver mulig med den nye overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Det vil jeg problematisere – men først lidt baggrund:

Ved den regionale overenskomstforhandling 2015 blev der aftalt en belastningsgrænse på ¾ for en aftennattevagt i tidsrummet fra kl. 20-08 i gennemsnit over en normperiode. Bestemmelsen træder i kraft 1.4.16. Dette i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens § 50 og overlægernes overenskomst. Såfremt det efter lokal drøftelse ikke kan lade sig gøre at nedsætte belastningen i vagten, kan det blive nødvendigt med den korte aftennattevagt på 12-13 timer.

Flere ledelser, som vil indføre den korte vagtform, argumenterer dels med, at der er alt for travlt til at sikre den gennemsnitlige hvile, dels at dengang de selv var yngre læger, var der ikke nogen belastningsgrænse, og derfor er der ingen grund til, at der kommer én nu.

Det kniber med logikken

Men her bliver logikken vanskelig at følge.

Først og fremmest hvis der er alt for travlt i aftennattevagterne, udgør det en udfordring for patientsikkerheden, som det er vigtigt for afdelingsledelserne at forholde sig til uafhængigt af Yngre Lægers overenskomst. Det er vigtigt at gøre sig klart, at den korte aftennattevagt ikke løser den problemstilling.

Der er ofte stor variation i belastningen på aftennattevagterne i samme afdeling, således at den ene vagt er almindeligt travl, den anden helt ekstraordinært travl, den tredje roligere osv. Hvis vi planlægger med, at den yngre læge skal være maksimalt belastet hele vagten på en almindeligt travl vagt, så vil det medføre, at der ikke er en reservekapacitet i vagten til at imødegå den helt ekstraordinært travle vagt. Det vil medføre en betydelig risiko for reduceret kvalitet i patientbehandlingen på disse vagter. Hvis man derimod planlægger med 3 timers hvile på den almindeligt travle vagt, er der en bufferkapacitet, som kan benyttes, hvis vagten bliver helt ekstraordinært travl. De 3 timers hvile er et gennemsnit over en normperiode, så det betyder ikke, at man ikke kan være fuldt belastet den ene vagt og få 6 timers hvile i den anden.

Da den ledende overlæge var ung..

Det andet argument forstår jeg heller ikke. Hvis der ikke var hvile, dengang den ledende overlæge var yngre læge, skal der heller ikke være hvile nu. Jeg kan ikke forestille mig dette argument blive brugt i en medicinsk eller kirurgisk sammenhæng, f.eks. tidligere lavede vi åben appendektomi, det bliver vi ved med trods muligheden for laparoskopisk, fordi sådan gjorde vi tidligere. Det svarer til argumentationen for traditionel kinesisk medicin, ”det må virke, de har brugt det gennem tusinder af år i Kina”. Det, at noget har været gjort længe/tidligere, beviser ikke, at det virker eller er det rigtige.

Jeg mener, vi bør indrette os, så der er tilstrækkelig kapacitet i vagten til at modtage patienterne og starte den rigtige udrednings- og behandlingsplan. Af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten af patientbehandlingen.

Jeg indrømmer gerne, at det er hårdt at arbejde om natten, at det påvirker det psykiske arbejdsmiljø med natarbejde og udtalt travlhed, og at den enkelte læge kan blive syg af det, men vagterne er et vilkår. Jeg ønsker at have rammer, som sikrer patientsikkerhed og kvalitet, også i de 2/3 af døgnet, vagten udgør. Med håbet om dette som udgangspunkt for de landsdækkende drøftelser af vagten efter 1.4.16 - drøftelser der er en nødvendig forudsætning for at overgå til den korte vagt. Og med påmindelsen om, at

trods ændring til en kortere vagtform, er der fortsat adgang til forhandling og drøftelse, hvis belastningen om natten udgør et arbejdsmiljømæssigt problem jf. § 22, stk. 5 - den kortere vagtform er derfor ikke en smutvej til at acceptere for høj belastning.