Skip to main content

Patientsikkerhed og mobiltelefoni

Overlæge Ole Viborg , Intensivafdeling, Hjertecenteret, Aarhus Universitetshospital. E-mail: olevibor@rm.dk

24. maj 2013
4 min.

I Ugeskrift for Læger er der bragt en statusartikel om patientsikkerhed og mobiltelefoni af Pommergaard et al [1]. Dette emne er yderst relevant og meget kontroversielt og har da også ført til højst forskellige forholdsregler på landets hospitaler.

Faktum er derfor, at sundhedspersonale, patienter og pårørende i stor grad ikke overholder lokale anvisninger/påbud. Det er således meget velkomment, når forfatterne forsøger at bringe klarhed over emnet, men så meget desto mere forstemmende, når der har indsneget sig en ikke ubetydelig fejl i artiklen.

Når Pommergaard et al således anfører, at »Fælles for studierne er, at påvirkning fra mobiltelefoner kun ses på afstande < 1 m«, er dette i direkte modstrid med reference nr. 1 i deres publikation, som konstaterer: »In mechanical ventilators, nine hazardous incidents (in seven ventilators out of nine tested; median distance 3 cm, range 0.1 to 300) varied from ,total switch-off and restart‘ to changes in set ventilation rate« [2], altså potentielt livstruende in-terferens i op til 3 m afstand fra mobiltelefonen.

Som også det hollandske studie [2] påpeger, er der stor forskel på, hvilke funktioner i mobiltelefonerne man tester, hvor almindelig samtale formentlig har den mindste påvirkning og GPRS-signalerne den største, men disse sidste funktioner er brugerne ofte uvidende om og i mange tilfælde ikke i stand til effektivt at påvirke.

Ud over, at det vil være umuligt at administrere en »afstandsregel« for mobiltelefoni, vil jeg også være bekymret, hvis man tror, at blot man er mere end 1 m fra medikoteknisk udstyr, er det sikkert at anvende mobiltelefon.

I stedet for at have et generelt forbud mod mobiltelefoner, som mange personer ikke overholder, vil jeg anbefale, at man indfører restriktioner i dedikerede rum på hospitalerne, f.eks. patientstuerne på intensivafdelinger, hvor mobiltelefoner og lignende udstyr kun må være tændt, hvis de er i »flytilstand«.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

LITTERATUR

  1. Pommergaard HC, Burcharth J, Rosenberg J. Brug af mobiltelefoner på hospitaler brin-ger ikke patientsikkerheden i fare. Ugeskr Læger 2013;175:876-80.

  2. van Lieshout E J, van der Veer SM, Hensbroek R et al. Interference by new-generation mo-bile phones on critical care medical equipment Interference by new generation mobile phones on critical care medical equipment. Crit Care 2007;11:R98.

> Svar: Vi ønsker debat om mobilforbud

Ud over at skabe klarhed over evidensen har formålet med artiklen været at åbne for en debat af de eksisterende mobilforbud på hospitaler. Vi sætter derfor pris på overlæge Ole Viborgs bidrag til debatten.

Som det påpeges, finder van Lieshout et al [1] et enkelt tilfælde af alvorlig påvirkning af apparatur ved en afstand på 3 m. Dette drejede sig om, at respirationsfrekvensen på en respirator ændrede sig. Studiet undersøgte hele 61 apparater udsat for tre mobilsignaltyper over forskellige afstande. Det nævnte tilfælde var det eneste tilfælde af alvorlig påvirkning over 1 m afstand. Medianafstanden for påvirkning af apparaturet var kun 3 cm, altså meget langt fra både 1 m og 3 m afstand. Ydermere opstod påvirkningen fra et GRPS-signal, hvilket er signaltypen som anvendes til dataoverførsel. Derimod gav det almindelige samtalesignal (UMTS) ikke påvirkninger på denne afstand. På trods af at moderne mobiltelefoner potentielt anvender begge signaler, må UMTS-signaler antages at være de mest brugte, i hvert fald for vagtbærende personale. Ydermere giver nyere mobiltelefoner (4G), i kraft af højere signalfrekvens og dermed lavere effekt, mindre risiko for påvirkning af apparatur. Samtidig må man antage, at nyere medicinsk apparatur i større grad end tidligere er konstrueret til at kunne modstå sådanne påvirkninger fra mobiltelefoner. Respiratoren, som blev påvirket i dette tilfælde, var ca. 12 år gammel.

På trods af denne enkelte påvirkning ved 3 m anbefaler van Lieshout et al [1], at en 1-m’s-regel benyttes. En sådan regel er således udtryk for en generel konsensus blandt eksperter på området. Ud over [1] og flere af de andre inkluderede studier i vores artikel, anbefales 1-m’s-reglen også af det anerkendte Emergency Care Research Institute [2]. På ovennævnte baggrund fastholder vi, at en 1-m’s-regel fortsat kan anbefales.

Denne regel er naturligvis ikke den eneste mulige løsning, og netop derfor er en debat om mobilforbud relevant. Et alternativ kan være Ole Viborgs forslag om indførelse af restriktioner i dedikerede rum på hospitalerne, hvor mobilen skal være på »flytilstand«. Det centrale er, at retningslinjerne dannes på baggrund af videnskabelig evidens.

Hans-Christian Pommergaard. E-mail: HCPommergaard@gmail.com. Jakob Burcharth. Jacob Rosenberg. Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Center for Perioperativ Optimering, Herlev Hospital

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk.

LITTERATUR

  1. van Lieshout EJ, van der Veer SN, Hensbroek R et al. Interference by new-generation mobile phones on critical care medical equipment. Crit Care 2007;11:R98.

  2. ECRI Institute. Cell phones and electromagnetic interference revisited. Healthc Hazard Manage Monit 2007;20:1-8.