Penicillinallergi

Penicillinallergi er relevant for læger, der behandler med penicillin, og Borch & Bindslev-Jensen skal have tak for at have taget emnet op. Når det ikke kan afvises, at en patient har penicillinallergi, vælges ofte et mere bredspektret antibiotikum. Det er derfor relevant at udrede patienter mistænkt for penicillinallergi, hvis det kan gøres evidensbaseret og med acceptable omkostninger.

Der er forskelle i udredningsstrategien i Danmark, og det er derfor relevant at diskutere en fremtidig strategi med fokus på patientsikkerhed og information af patienten om risici. Borch & Bindslev-Jensens artikel belyser desværre ikke disse forhold. De følgende spørgsmål er relevante i denne sam-menhæng, og vi beder Borch & Bindslev-Jensen kommentere vore spørgsmål i relation til deres nye procedure.

Kan vi estimere den maksimale risiko for en livstruende tilstand (anafylaktisk shock, livstruende astma, angiødem, epidermolyse) som følge af penicillinadministration i følgende situationer?

• Negativ specifik IgE for penicillin G og V

• Negativ hudpriktest (MDM og BPO)

• Negativ intrakutan test (MDM og BPO)

• Negativ peroral og i.v. eller i.m. provokation

Vi skal bruge disse oplysninger, når patienter og raske skal provokeres. Hvis f.eks. den prædiktive værdi af hudtesten ikke kan estimeres, kan det så forsvares at udføre den? Hvor stor en risiko for en livstruende reaktion som følge af provokation med penicillin af en patient hvor der ikke foreligger tvingende indikation for penicillinbehandling, finder forfatterne acceptabel? Hvor valid er bestemmelsen af S-IgE penicillin G og V? Bør provokationerne foretages dobbelt blindt? Én dansk afdeling, som foretager mange provokationer, har udført disse dobbeltblindt og observerede jævnligt reaktioner efter indgift af placebo. Blev de alvorlige reaktioner hos patient nr. 12 og 15 indberettet til Lægemiddelstyrelsen, eller skønnedes reaktionerne ikke så alvorlige, at de hører til dem, der skal indberettes?

SVAR