Peter Gøtzsche burde anerkende det vigtige forskningssamarbejde, der foregår mellem læger og medicinalindustrien

Interessekonflikter: Hans Ibsen har deltaget i internationale undersøgelser, og har derigennem modtaget forskningsstøtte fra en række medicinalfirmaer. Han har været aktivt medlem af advisory boards, og han har holdt talrige foredrag af videnskabelig og efteruddannelsesmæssig karakter ved møder arrangeret af medicinalindustrien.

I Ugeskrift for Læger (2011;173:314), stiller en journalist fem spørgsmål til professor, overlæge, dr. med. Peter Gøtzsche fra det Nordiske Cochrane Center. Interviewet handler om lægers samarbejde med medicinalindustrien og refererer også til artikler forfattet af Peter Gøtzsche på Videnskab.dk.

Det lykkes virkelig journalisten at placere spørgsmålene som bolde direkte til Peter Gøtzsches højreben, navnlig det sidste spørgsmål: »Har patienter og borgere ikke allerede mistet tilliden til det medico-lægelige kompleks?«

Peter Gøtzsches konstante hetz mod lægers forskningssamarbejde med industrien burde have en anden drejning - 180 grader!

Peter Gøtzsche burde anerkende det vigtige samarbejde, der foregår mellem seriøse læger/forskere og seriøse medicinalvirksomheder.

Medicinalindustrier producerer lægemidler - det er en uomgængelig nødvendighed, at disse lægemidler afprøves i et tæt samarbejde med lægelige eksperter/forskere på området.

Inden for det område, jeg bedst kender til, hjerte-kredsløbs-sygdomme, har dette forskningssamarbejde gennem de seneste fire årtier bragt os langt og har givet os en række lægemidler, som har haft afgørende positiv indflydelse på behandlingen af hjerte-kredsløbs-sygdomme. Der er tale om medikamenter, som vi ikke ville have haft, hvis dette vigtige forskningssamarbejde ikke eksisterede.

Det er ikke rimeligt generelt at miskreditere de læger, der aktivt går ind i forskningssamarbejdet, et samarbejde, hvor de bruger mange kræfter også på formidling af indhøstede resultater. Det være sig positive resultater - eller negative/neutrale resultater, som vi har set i en række store kardiovaskulære studier i de seneste år.

Det er naturligvis yderst vigtigt, at regulatoriske instanser har et detaljeret indblik i forskningsprotokollernes gennemførelse, databearbejdelsen og publiceringen. Peter Gøtzsche har givetvis ret i, at der kan være behov for opstramning på dette område.

Men det er simpelthen for billigt at sidde i sit elfenbenstårn og miskreditere seriøse, aktive forskende lægers indsats.

Peter Gøtzsche burde bruge sin indflydelse til at medvirke til en anerkendelse af denne indsats, værne om den, men selvfølgelig også vogte over den.

> Svar:

Professor Peter C. Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet. E-mail: pcg@cochrane.dk

Interessekonflikter: Ingen.

Som Hans Ibsens kollega, Ib Abildgaard Jacobsen, har formuleret det, så skal læger og firmaer ikke samarbejde om at afprøve lægemidler på industriens betingelser [1], som giver læger meget ringe indflydelse. Industrien designer forsøgene og indsamler, analyserer og fortolker data. En lang række studier har vist, at der manipuleres flittigt med data, og at industrien ofte er i stand til at forvandle negative resultater til positive (hvis de er alt for negative, publiceres de i reglen slet ikke).

Hans Ibsen mener, jeg »burde anerkende det vigtige samarbejde, der foregår mellem seriøse læger/forskere og seriøse medicinalvirksomheder«. Men hvad er et seriøst firma? Ifølge Lægemiddelstyrelsen samarbejder Ibsen bl.a. med Merck, Pfizer, AstraZeneca og Novartis, som alle har betalt kæmpebøder pga. svindel. Merck og Pfizer skjulte, at deres COX-2-hæmmere giver myokardieinfarkt, hvilket har kostet titusinder af patienter livet, og AstraZeneca publicerede i modstrid med sandheden, at deres antipsykotikum, quetiapin, ikke giver vægtøgning, og at det er bedre end haloperidol [2]. Pfizer betalte 2,3 millarder dollars i bøde og lovede det amerikanske sundhedsministerium ikke at begå disse ulovligheder igen, men da det var fjerde gang, Pfizer afgav dette løfte, ligner det en vaneforbrydelse. Firmaerne bruger også trusler. Pfizer truede en dansk læge med sagsanlæg, efter han i et interview korrekt havde sagt, at firmaet havde snydt i en afprøvning af celecoxib, og Merck intimiderede læger, der stillede kritiske spørgsmål om rofecoxib.

Hans Ibsen går ind for at bruge lægemidler, der er 10-20 gange dyrere end lige så gode analogpræparater, lige som Novartis gør, men i modsætning til Ib Abildgaard Jacobsen [3, 4]. Sådan en rundhåndethed plejer at blive godt belønnet af industrien.

Industrien er sin egen dommer over, hvad dens lægemidler er værd, da vi ofte ikke har anden viden om dem end industriens egen. Systemet er beskrevet som korrupt [5] og bør laves om. Industrien kan godt finansiere forsøgene, men skal ikke have indflydelse på dem; de skal varetages af uafhængige akademikere. Samfundet, og dermed patienterne, der ofte løber en personlig risiko ved at deltage, skal have adgang til alt: forsøgsprotokollen, alle resultater og alle rådata fra forsøget, som tillader andre at analysere data. EU, Food and Drug Administration og National Institute of Health anbefaler, at alle resultater offentliggøres inden for 12 måneder.