Peter Gøtzsche: Vi skal bruge mindre psykofarmaka

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, mener, at det er "et fattigt og meget løsrevet mål", når både jeg og Politikens leder efterlyser en plan fra sundhedsministeren for, hvordan man får forbruget af psykofarmaka ned. Koch Hansen hæfter sig ved, at vi stadig er langt fra at kunne tilbyde alle patienter den nødvendige behandling. Efter psykiaternes egen vurdering er overbehandling imidlertid et langt større problem end underbehandling (1), og Koch Hansen udtrykker da også selv bekymring over det stadigt stigende forbrug af antidepressiva.

Koch Hansen anpriser Cochrane-tanken om at analysere og sammenfatte eksisterende videnskabelige undersøgelser om et givet emne, men kan ikke se, om den metode faktisk danner basis for min kronik i Politiken den 6. januar. Det, jeg skrev i kronikken, er både velbegrundet og veldokumenteret, bla. i min bog og i videnskabelige artikler, som jeg citerer i bogen (2). Jeg advokerede i min kronik for, at vi skal bruge psykofarmaka så lidt som muligt og i så kort tid som muligt. At lægerne har svært ved at håndtere dem skyldes mange ting, bla. at nogle stoffer har samme bivirkninger, som de symptomer, man prøver at afhjælpe, eller kan forårsage nye sygdomme. Fx kan antidepressiva og ADHD-medicin udløse bipolar lidelse. Så det kan være svært at vide, når en patient får det værre, om man skal øge dosis eller lægge et ekstra præparat oveni, eller trappe ud af behandlingen.

Koch Hansen skriver, at Det Nordiske Cochrane Center skal give læger og andre sundhedsprofessionelle større viden og et bedre grundlag at arbejde på. Jo, det skal vi, men vores viden skal ikke holdes bag fagligt lukkede døre. Et af Cochrane-samarbejdets vigtige formål er at formidle vores forskning også til offentligheden på en måde, som lægfolk kan forstå. Det er det, jeg prøver at gøre i den debat om psykofarmaka, som Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith i et interview på P1 debat den 17. januar (3) udtrykte glæde over, at jeg har rejst.

Koch Hansen frygter, at min kronik risikerer at få alvorligt syge mennesker til at stoppe med at tage deres medicin. Der er selvfølgelig altid en risiko ved at oplyse befolkningen om, at lægemidler kan være skadelige, men det skal ikke føre til, at vi ikke oplyser befolkningen om det. Vi skal tænke på, at rigtig mange, der er i behandling med psykofarmaka, skades af det, og at det derfor ville være bedre, hvis de trappede ud af behandlingen i samråd med deres læge.