Skip to main content

Potentialet for piskesmæld er enormt!

Overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning, E-mail: hecjha@ringamt.dk

28. mar. 2008
3 min.

»Passagererne i en ulykkesbil kan godt risikere at få piskesmældsskader, selv om bilen, der rammer en bagfra, kører nok så langsomt.

For hverken bulerne i bilen eller køretøjets hastighed kan give noget sikkert fingerpeg, om et trafikoffer har fået den slags skader, viser forskning offentliggjort i Ugeskrift for Læger«.

Overstående citater stammer fra Kanal Klams (DR1) nye random medical news-hjemmeside [1]. Man kan næppe tale om ny forskning, men oprindelsen er en nyligt publiceret statusartikel i Ugeskrift for Læger [2]. I denne statusartikel fremføres der argumenter for, at man ikke kan fastsætte en nedre grænse for personskade baseret på hastighed eller materiel skade, og at risikoen for personskade afhænger af individbaseret biologisk variation. Sådan. Potentialet for skader er næsten uendeligt. På landets mange store p-pladser ved indkøbscentre kan man frygte en sand epidemi af bilister, som vender og drejer hovedet i jagten på en p-plads blandet med frygten for at blive ramt bagfra af en stillekørende bil. Inde i centret må man også frygte at blive ramt bagfra, når horder af indkøbsvogne fredag og lørdag maser sig frem i ikke ubetydeligt tempo. Mon ikke der lige er en overset gruppe her?

Statusartiklen i Ugeskriftet er så entydigt biologisk orienteret, at man tror det er løgn. God forskning har klart dokumenteret, at der er andre betydelige risikofaktorer for forløbet af nakke-skulder-smerter efter bilulykker. Blot nogle eksempler: I Canada blev 5.970 personer, som havde indledt en forsikringsag på grund af piskesmæld inden for de første 30 dage efter ulykken, spurgt om en lang række forhold knyttet til helbred, socioøkonomiske faktorer og faktorer, som knyttede sig til ulykken. Snarere end de sidste, var det faktorer som lavt selvvurderet helbred og nakkesmerter før ulykken samt lavt uddannelsesniveau og lav indkomst, som var associeret med graden af nakkesmerter efter ulykken [3]. De samme forskere har gentaget undersøgelsen i Sverige og fandt igen, at såvel faktorer, der knytter sig til ulykken, tidligere helbredsforhold som socioøkonomiske faktorer påvirker prognosen af smerter i nakken [4]. Selv manglende forventninger om at komme sig efter en piskesmældsulykke har stor betydning, kontrolleret for en række andre faktorer knyttet til ulykken og graden af smerter [5]. Billedet er således meget mere komplekst end biologisk variation, og selv om en statusartikel ikke kan rumme alt, ville det være på sin plads at nævne denne mere komplekse forståelsesramme for piskesmældssmerter.

Interesserede kan med fordel blive klogere ved at læse [3].


Referencer

  1. www.dr.dk/sundhed/marts 2008.
  2. Uhrenholt L, Gregersen M. Trafikulykker ved lave hastighed - grænseværdier for whiplash-associated disorders. Ugeskr Læger 2008;9:713-5.
  3. Holm LW, Carroll LJ, Cassidy JD et al. Factors influencing neck pain intensity in whiplash-associated disorders. Spine 2006;31:E98-E104.
  4. Holm LW, Carroll LJ, Cassidy JD et al. Factors influencing neck pain intensity in whiplash-associated disorders in Sweden. Clin J Pain 2007;23:591-7.
  5. Holm L. Epidemiological aspects on pain in whiplash-associated disorders [ph.d.-afhandl]. Stockholm: Karolinska University Press, 2007.