Praktiserende læge: håndværker eller industriarbejder?

Jeg føler mig som håndværker.

Jeg tror på mine følelser.

Jeg vil gerne gøre mit arbejde godt.

Det lover jeg.

Jeg afgiver hermed et løfte om altid at gøre det bedst muligt for mine patienter under hensyntagen til fællesskabet.

Jeg bliver betragtet og behandlet som industriarbejder.

Sygesikringen og Sundhedsstyrelsen er mine arbejdsgivere.

Løfter er ligegyldige.

Hvis ikke mit arbejde er i orden, bliver jeg fyret. Jeg bestemmer intet over mit arbejde; hvad det består af, hvordan det skal udføres - og specielt ikke - hvad der er godt arbejde.

Sundhedsvæsenet består af læger, der har været med til at udvikle dette system.

Vores videnskabelige metode har muliggjort systemets vækst.

Som mennesker tog vi redskaber i brug for flere millioner år siden og begyndte udviklingen med arbejdsdeling indtil nanostørrelse.

Jægere og samlere.

Bønder og håndværkere.

Håndens og åndens arbejdere.

Kirurger og medicinere.

Specialarbejdere og ufaglærte.

Praktiserende læger og speciallæger i almen medicin.

Karkirurger og kæbekirurger.

Kliniske specialer og parakliniske specialer.

Veneklinik og insufficiensambulatorium.

Ortopædkirurgisk skulderambulatorium i en by og hofteambulatorium i en anden by.

Med den tiltagende specialisering forsvinder overblikket og helheden.

Og centraliseringen medfører vækst af logistikproblemerne.

Centraliseringsmagten ønsker:

Patienten i centrum.

Patienten i centrum af sundhedsvæsenet.

Patienten i centrum af sundhedsvæsenet til sikring af systemernes vækst.

Patienten kan aldrig blive mere end helt rask.

Og det er ikke til at få fat på en håndværker i dag!