Skip to main content

Praktiserende læger kan gøre mere ...

Læge Ann Dorrit Guassora, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Center for Sundhed og Samfund. E-mail: adg@gpract.ku.dk

7. nov. 2005
1 min.

I Ugeskrift for Læger den 16. maj er der bragt en reportage om rygestop. Af reportagen fremgår det bl.a., at der er stor efterspørgsel efter rygestopkurser, og at der er et stort uudnyttet potentiale i almen praksis i forhold til rygning.

Disse informationer bygger på DSI-rapporten »Rygestopkurser på apoteket. Efterspørger rygere kurser og kan praktiserende læger rekruttere kursusdeltagere?« [1].

Formålet med undersøgelsen var bl.a. at undersøge muligheden for at få de praktiserende læger til systematisk at rekruttere patienter til rygestopkurser på apotek.

Grundlaget for at lave systematisk henvisning til rygestopkurser fra almen praksis sættes i relief af den afprøvning, der blev gennemført som en del af undersøgelsen. Afprøvningen foregik i tre praksis. I to af de tre praksis blev der ikke delt materiale ud til halvdelen af rygerne, fordi de ikke ville have det. Selv om der var mere end 69 rygere, som fik tilbudt materiale, var der ikke nogen af dem, der viste sig på apoteket og meldte sig til rygestop sidenhen.


Referencer

  1. Brandhøj Hansen M, Hauschildt Juhl H, Kramhøft K. Rygestop på Apoteket. Efterspørger rygere kurser og kan praktiserende læger rekruttere kursusdeltagere? DSI rapport 2004.09. DSI Institut for Sundhedsvæsen, 2004.