Skip to main content

Prisen er for høj for rotavirusvaccination!

Læge, forsker Jeppe Schroll, Det Nordiske Cochrane Center. E-mail: jschroll@gmail.com

2. mar. 2012
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Sundhedsøkonomerne Dorthe Gyrd-Hansen (DG) og Kim Rose Olsen (KRO) har gennemgået økonomiske analyser om indførelse af rotavirusvaccination i børneprogrammet [1]. De anbefaler et »bredt samfundsperspektiv«, hvor forældrenes tabte arbejdsfortjeneste indgår, modsat analyser, hvor man kun ser på udgifter i sundhedssektoren, hvor indførelse af rotavirusvaccine ikke kan forsvares. KRO arbejder for GlaxoSmithKline (GSK), som producerer rotavirusvacciner. Hvis man downloader interessekonfliktformularen fra Ugeskriftets hjemmeside, kan man se at, DG har fået betaling af GSK for at skrive manuskriptet [1].

Man kan undre sig over, at sådan en artikel kommer i slipstrømmen på en heftig debat om lægers interessekonflikter. Her har vi da en interessekonflikt, der er til at forstå! Timingen er perfekt. I samme uge, som artiklen blev publiceret, skulle Sundhedsstyrelsen diskutere første udkast af en MTV-rapport om rotavirusvacciner [2].

Vaccinen koster 1.500 kr. [2]. Med 63.000 børn pr. årgang bliver udgifterne 94,5 mio. kr. om året. Én indlæggelse koster ifølge artiklen 10.000 kr., og dem kan vi angiveligt spare 1.000 af om året. Det giver en besparelse på 10 mio. kr. om året. Vi kan sikkert spare lidt på kontakter i almen praksis, og måske vil firmaerne gå med til give lidt rabat, men der er langt op til 94,5 mio. kr. I nogle analyser har udgifter og besparelser været nogenlunde balanceret, hvis »tabt arbejdsfortjeneste« regnes med. Men hvordan får sundhedsvæsenet gavn af, at jeg sender min søn til bedsteforældrene, eller tager en feriedag, hvis han har diare? Desuden får mange børn sygdommen, mens en af forældrene er på barsel. Forudsætningerne for analyser af tabt arbejdsfortjeneste er derfor urealistiske.

Man bestyrkes i dette, når man ser på to analyser fra samme år i Frankrig, med vidt forskelligt udfald. DG og KRO gennemgår analysernes forskelle, men de glemmer at fortælle, at det første studie blev lavet af uafhængige forskere, mens det andet blev lavet af GSK [3]!

Jeg synes, det ville være rart, hvis børnene blev vaccineret. Men i et sundhedsvæsen, hvor lægebemandede ambulancer og personale skæres væk, bliver vi nødt til at prioritere. Jeg sætter min lid til MTV-rapporten, idet jeg håber, at den ikke vil blive påvirket af dette partsindlæg fra lægemiddelindustrien.



  1. Gyrd-Hansen D, Olsen KR. Vaccinepris og sygefravær afgørende for omkostningseffektiviteten af rotavirusvaccination. Ugeskr Læger 2012;174:480-3.

  2. Larsen K. SST overvejer gratis rotavirus-vaccine. Ugeskr Læger 2012;174:459.

  3. Standaert B, Parez N, Tehard B et al. Cost-effectiveness analysis of vaccination against rotavirus with RIX4414 in France. Appl Health Econ Health Policy. 2008;6:199-216.

> Svar:

Professor Dorte Gyrd-Hansen, COHERE, Syddansk Universitet, og Dansk Sundhedsinstitut. E-mail: DGH@dsi.dk. Ph.d. Kim Rose Olsen, GlaxoSmithKline

Interessekonflikter: Dorte Gyrd-Hansen modtog 30.000 kr. fra GlaxoSmithKline for at foretage litteratursøgning i forbindelse med den omtalte artikel. Kim Rose Olsen er ansat ved GlaxoSmithKline.

Jeppe Schroll (JS) har tydeligvis læst vores artikel med en forudindtaget holdning om, at artiklens indhold må være skævt, fordi en af forfatterne - som også oplyst i artiklen - er ansat i GlaxoSmithKline.

Hvis man læser vores artikel, repræsenterer den en balanceret gennemgang af litteraturen med et stærkt fokus på de metodemæssige afvigelser, der er i eksisterende analyser. De fleste af disse analyser er publiceret i peer-review'ede tidsskrifter. Vi har derfor valgt ikke at gå ind i en diskussion af, om forfatterne er uafhængige forskere eller ej (det ville i øvrigt være en ganske svær øvelse og kræve en solid de-finition), men har dog - pga. Norges lighed med Danmark - lagt vægt på resultaterne udgivet af det norske Kunnskapssenteret.

Fokus i vores artikel er ikke at drage faste konklusioner om omkostningseffektiviteten af rotavirusvaccinen, men derimod at pege fremad ved at understrege, at metodevalg, antagelser om fremtidig prisfastsættelse og særligt perspektiv er af central betydning for økonomiske evalueringer i almindelighed og rotavirusvaccination i særdeleshed. Man kan således godt tale om, at der er tale om et partsindlæg fra to sundhedsøkonomer, der mener, at alt for mange sundhedsøkonomiske evalueringer anvender et for smalt perspektiv med mulige suboptimerende beslutninger til følge. Og ja, timingen er god, fordi rotavirusvaccinen er en god »case« til illustration af netop dette budskab, idet der er så stor heterogenitet i metodevalget bag de økonomiske analyser, der hidtil er foretaget på området.

I modsætning til JS foretager vi ikke egne analyser. I sin back-of-the-envelope-beregning synes JS at fokusere primært på sundhedsvæsenets udgifter og ikke på faktorer som livskvalitet for børn og forældre samt hensyntagen til samfundsøkonomien generelt. Og det understreger netop vores pointe. Vi er enige med JS i, at der er mange faktorer, der skal tages hensyn til, når bredere evalueringer foretages, og faktorer som produktivitetstab medtages i en evaluering. Det er komplekst, men det betyder ikke, at det ikke skal være i fokus. I modsætning til JS har vi ikke en forudindtaget holdning til omkostningseffektiviteten af rotavirusvaccinen, idet budskabet i vores artikel netop er, at konklusionerne er spredte i litteraturen. Vi ser derfor i lige så høj grad som JS frem til Sundhedsstyrelsens MTV-rapport. Endelig synes vi, at det er ærgerligt, hvis der automatisk tages afstand fra arbejder, der er initieret af interessenter, hvad enten der er tale om myndigheder, læger eller medicinalindustrien. Det er jo netop ofte interessenter, der er initiativtagere, fordi et område har speciel interesse for dem. Fokus bør være på objektiviteten i det arbejde, der udføres. Vi mener i høj grad, at objektivitet er bevaret i den litteraturgennemgang, vi leverer.