Skip to main content

Private klinikker forsømmer at indberette

11. nov. 2011
4 min.

På DugaBase Styregruppens vegne. Overlæge Ulrik Schiøler Kesmodel, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Overlæge Lisbeth Mørup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus Nord. Overlæge Ulla R. Hviid, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Overlæge Pia Sander, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital. Overlæge Karl Møller Bek, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Overlæge Ulla Darling Hansen, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Professor Gunnar Lose, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital. E-mail: GULO@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen

Dansk Urogynækologisk Database (DugaBase) er en landsdækkende kvalitetsdatabase, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Databasen blev etableret den 1. april 2006 mhp. registrering af urogynækologiske operationer, specielt for urininkontinens og genital prolaps. Indrapporteringen har været jævnt stigende, og årsrapporten for 2010 [1] viser en samlet databasekomplethed for urininkontinens på 88,8% og for genital prolaps på 86,8%. Der er dog stor variation mellem afdelingerne, idet kompletheden for såvel urininkontinens som genital prolaps varierer fra 0% til 100%! Komplethedstallene for offentlige sygehuse er signifikant højere end for private sygehuse/klinikker, idet kompletheden for inkontinens for offentlige sygehuse er 93% versus 23% for private (p < 0,0001) og for prolaps henholdsvis 93% og 22% (p < 0,0001). Denne forskel skyldes muligvis usikkerhed mhp. private institutioners pligt til at indberette til databasen. Ifølge bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsdatabaser [2] fremgår det, at offentlige såvel som »private personer og institutioner, der driver sygehuse samt praktiserende sundhedspersoner har pligt til at sikre indberetning af oplysninger til de landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen«. Styregruppen har pr. brev præciseret dette forhold over for relevante afdelinger, herunder de private klinikker.

Danske Regioner (DR), der hidtil har finansieret DugaBasen, har også tilkendegivet at ville støtte Basen i 2012. DR kræver dog fremadrettet en datakomplethed på mindst 90%, hvilket betyder, at den økonomiske støtte kan bortfalde, såfremt de 90% ikke nås.

Det vil være en grotesk situation, hvis manglende indrapportering fra »små« private klinikker kan føre til, at landsdækkende kvalitetsdatabaser må lukke. Det betyder, at man vil kunne spekulere i at undlade indrapportering, hvis man ønsker at unddrage sig almindelig kvalitetskontrol, hvilket er uhensigtsmæssigt, specielt da der ikke helt sjældent er tale om indgreb udført af personer (kirurger) med begrænset urogynækologisk kompetence. Det kan hverken være i samfundets eller patienternes interesse. Iht. Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for Gynækologi & Obstetrik udgør inkontinenskirurgi en »regionsfunktion«. En forudsætning for at udføre den type kirurgi er, at der etableres et samarbejde med »urologi«. Man kan med en vis skepsis spørge, hvor mange (privat)klinikker der lever op til denne forudsætning?

Det bliver interessant at se, hvordan Sundhedsstyrelsen vil reagere over for de afdelinger/klinikker, som efter fem år ikke kan præstere en databasekomplethed til DugaBase på over 90%, og som ikke lever op til forudsætningerne i Specialeplanen. Umiddelbart forekommer det mest nærliggende, at Sundhedsstyrelsen pålægger disse afdelinger/klinikker ikke at udføre urogynækologiske operationer.

1. Fakta: Landsdækkende kliniske databaser

Der findes en række landsdækkende kliniske databaser, som opfylder de krav, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen, og som dermed er omfattet af nedenstående indberetningspligt. En oversigt over de aktuelle kliniske kvalitetsdatabaser findes på: http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Kliniske%20kvalitetsdat…

Disse databaser er kendetegnet ved at være: »registre, hvor der sker en registrering af data, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter«. Og ved at have en offentlig myndighed som dataansvarlig. Læs mere i:

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11046

Heraf fremgår det også, at: »Regionsråd, kommunalbestyrelser, private personer og institutioner, der driver sygehuse, samt praktiserende sundhedspersoner har pligt til at indberette oplysninger til landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser samt til andre kliniske kvalitetsdatabaser efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler«.

Der er således indberetningspligt til disse databaser, uanset hvem der behandler, og hvor behandlingen foregår.

2. Fakta: Specialeplanens inddeling af urogynækologisk udredning og behandling på sygehus i tre niveauer:

(Specialeplanen beskriver organisationen af specialiseret behandling på offentlige sygehuse og offentlig finansieret behandling i privat regi. Det er fortsat tilladt at foretage specialiserede behandlinger i privat regi, når blot man som læge lever op til lægelovens øvrige bestemmelser ...).

Hovedfunktion: Udredning og behandling af førstegangsprolaps - (recidiv = prolaps i et kompartment, hvor der tidligere er opereret.) Udredning og ikkekirurgisk behandling af urininkontinens.

Regionsfunktion: Kirurgisk behandling af urininkontinens inkl. bulking.

Diagnostik og behandling af recidiver af uterovaginal prolaps samt operation med kolpopeksi.

Der skal være samarbejde med en urologisk afdeling.

Højt specialiserede funktioner: Udredning og behandling af analinkontinens i samarbejde med kirurger, gynækologer og uroterapeuter. Udredning og behandling af fistler (ikkefysiologiske forbindelser) mellem blære, skede og tarm. Neurogene blæredysfunktioner. Smerter og irritative tilstande i blære, skede og tarm.

Der skal være samarbejde med en urologisk afdeling og mulighed for samarbejde med anæstesiologi med intensiv afsnit niveau 3, karkirurgi, kirurgi, thoraxkirurgi, neurokirurgi, plastikkirurgi, intern medicin: infektionsmedicin, psykiatri, klinisk genetik og evt. molekylærbiologisk laboratorium.