Professionelle i afdelingsledelse. Ph.d.-afhandling Sognstrup H.

Afhandlingen udgår fra Aalborg Universitet som et af mange interessante forskningsprojekter, som beskæftiger sig med organisation og ledelse på sygehusene. Sognstrup ønsker at belyse, hvilken betydning tilhørsforholdet til en profession har for modellerne for afdelingsledelse og for ledelsespraksis på det udførende niveau i sygehusvæsenet. Der fokuseres på analyse af afdelingsledelsernes funktion ved tre sygehuse i Nordjylland baseret på dybtgående interview med såvel ledende overlæger som oversygeplejersker med mange rammende citater.Læger og sygeplejersker har hver deres egne professionelle ledelsesprojekter med meget forskellige dagsordener sat af historien, tradition og ikke mindst de to faglige organisationer. Ledelsesprojektet defineres som det ledelsesmæssige område, professionen gør krav på, samt de aktiviteter, professionen udfører for at beskytte, vedligeholde og udbygge kontrollen med ledelsesområdet, herunder at beskytte det i forhold til andre professioner. De to professioners ledelsesprojekter påvirker i høj grad implementering og forståelsen for ledelsesmodellers anvendelse i dagligdagen. Det gælder både modellerne med fælles afdelingsledelse og entydig ledelse.

For at en ledelsesmodel skal kunne fungere godt, påviser Sognstrup , at der som en nødvendig forudsætning skal udvises respekt for de professionelle ledelsesprojekter. For overlægers vedkommende er de to grundlæggende elementer, at behandling ledes af læger, og at lægeprofessionen er overordnet alle andre grupper i det professionelle hierarki. Den faglige ledelse af afdelingerne er så vigtig, at ledelsen ikke bliver succesfuld, hvis den ignoreres. Koalitionen mellem de magtfulde politisk-administrative aktørers ønske om én ansvarlig leder og lægeprofessionens tolkning af entydig ledelse som entydig lægelig ledelse har i de senere år udvidet og fremmet lægernes professionelle ledelsesprojekt.
Sognstrup beskriver, at ledende overlæger er en inhomogen lægegruppe, fra »klinikerne«, som bruger hovedparten af arbejdstiden på lægeligt arbejde, over »både-og-ledere«, som er tvivlende og søgende efter deres egen ledelsesprofession, til de »generelle ledere«, som helt har forladt den udøvende kliniske karriere og har gjort ledelse til deres hovedprofession. Som gruppe betragtet har de ledende overlæger problemer med at finde en model for ledelse af den stadigt voksende overlægegruppe, hvor der tilmed er et noget uafklaret ledelsesindhold i overlægestillingerne.
Sognstrup beskriver på ganske morsom vis, hvordan oversygeplejerskerne må tilpasse sig den lægelige ledelse som Barbapapa-ledere, der hele tiden tilpasser sig overlægens afgrænsning og udfylder de ledelsesopgaver, der bliver tilbage, når overlægen har valgt. Foruden det sygeplejefaglige område, som lægerne ikke ønsker at lede, må oversygeplejerskerne påtage sig andre ledelsesopgaver, især af personaleledelsesmæssig karakter. Så længe sygeplejerskerne fortsat får lov til at varetage den daglige ledelse af sygeplejen, synes overlægernes entydige ledelse at kunne accepteres og indpasses i sygeplejerskernes ledelsesprojekt.

Lokale tolkninger synes på nogle afdelinger at modificere professionernes ledelsesprojekter, således at der opstår fornuftige kompromiser, der fremmer udviklingen af frugtbare ledelsesmiljøer.

Bogen kan anbefales til alle, som er interesseret i ledelse på det udførende kliniske niveau på sygehusene, hvor Sognstrup har leveret et meget væsentligt bidrag til vores forståelse af professionernes ledelsesmæssige betydning.

Aalborg: Institut for Økonomi,

Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, 2003.

Kan rekvireres på e-mail-adresse: ime@socsci.auc.dk.

266 sider. Pris: 150 kr.

ISBN 87-90789-48-2