Projekt homogenisering?

Inspireret af debatten om, hvorvidt religiøse symboler skal tillades på arbejdspladsen, stiller jeg mig uforstående over for kravet om at »neutralisere« arbejdsuniformen. Skal hospitalsuniformen gå fra at være et hygiejnisk redskab til et symbol på en ensformig gruppe med den såkaldte neutrale politiske, religiøse holdning og optræden?

Skal hospitalet være hovedsæde for apolitiske og sekulariserede missionærer eller et sted, der kan rumme flere virkeligheder og alle uanset køn, race eller politisk, religiøst tilhørsforhold eller mangel på samme?

Det undrer undertegnede, hvordan forbud mod religiøse symboler i arbejdstiden skulle kunne være gavnlige for det hårdt erhvervede demokrati, vi bryster os af, og de frie værdier, tørklædekritikere efter min mening udfordrer. Bare fordi vores kollega smider hovedtørklædet eller lader korset i halskæden ligge på bordet, før hun eller han tager på arbejde, bliver vedkommende ikke mere neutral, mindre religiøs eller kaster sin identitet fra sig af den grund. Man skjuler blot sit tilhørsforhold for den herskende moral. Er det den slags tendenser, vi gerne vil opfostre?

Vil vi leve i en illusion om, at vi er en homogen masse bag den hvide uniform, så vi kan »skånes« for konfrontationen med forskelligheden, hinandens anderledes livsopfattelser og egne livsanskuelser, som perspektiveres af disse? Vi tilbringer halvdelen af vores liv på arbejdspladsen. Skal vi nu rende rundt og være en undskyldning for, hvem vi er, for at nusse andres dømmende opinion og argumentationsfattigt krav om det såkaldt neutrale udseende? Hvad så med de udenlandske læger, vi inviterer hertil? Skal indiske læger f.eks. klippe deres hår eller smide turbanen for at kunne indlemmes i sygehussekten? Skal vi bede indiske drengebørn i skolerne om at få klippet deres lange hår med det lille tørklæde bundet rundt om, som har et religiøst islæt? Eller tillade dem at gå med det, men fortælle dem, at skulle de overveje at blive læger eller jurister, når de bliver store, skal de glemme alt om det? Foreligger der overhovedet et solidt grundlag/evidens for, at patienternes tarv bliver sat på spil pga. personalets påklædning?

Jeg forstår ikke, at man gerne vil bekæmpe religiøse, politiske og lignende identitetsafslørende symboler på arbejdspladsen pga. disses signalværdi, som jo er genstand for værdiladet og meget individuel fortolkning, og ikke pga. deres eventuelle komplicering af udøvelse af ens profession og relation til patienter/klienter i henhold til de kvalifikationer og kompetencer, ens eksamensbevis bekræfter!