Psykiatriens udfordringer - en national handleplan for psykiatri efterlyses!

Interessekonflikter: Ingen

V i ved det godt! Psykiatrien halter bag efter somatikken på en lang række parametre, og de psykiatriske patienter og deres pårørende får ikke den del af sundhedsvæsenets ydelser, der rettelig burde tilkomme dem. Psykiske sygdomme er udbredte. De er af meget forskellig art og sværhedsgrad og udgør betydelige belastninger såvel for den enkelte og dennes familie som for samfundet som helhed. Blandt topscorerne i WHO's Global Burden of Diseases fra 2004 er unipolær depression, bipolære lidelser, angst, OCD og skizofreni.

Psykiske sygdomme som depression og angstlidelser har karakter af folkesygdomme. De er ofte underdiagnosticerede og derfor underbehandlede. Ca. hver femte dansker får på et tidspunkt en psykisk sygdom, og ca. hver anden dansker har blandt sine nærmeste familiemedlemmer eller venner en person med en psykisk sygdom. Lægeforeningen har estimeret, at 8% af kontakter til almen praksis skyldes psykiske sygdomme og 20% af alle sengedage. Vi ved, at ca. 50% af førtidspensioner skyldes psykiske sygdomme - et tal, der har været i stigning igennem de senere år. Vi ved også, at mennesker med psykiske sygdomme lever betydeligt kortere end andre - 15 år når det gælder kvinder, og 20 år når det gælder mænd - og de dør stort set af de samme somatiske sygdomme som alle andre. Der er mange grunde til disse alarmerende tal. Underdiagnosticering af somatisk sygdom er en af dem. Uhensigtsmæssig livsstil i kombination med psykofarmaka, der øger risikoen for metabolisk syndrom, en anden.

Tabuer og fordomme om psykiske sygdomme og psykiatriske patienter florerer stadig både i almenbefolkningen og blandt medarbejdere i sundhedsvæsenet. Fordomme om manglende muligheder for helbredelse eller bedring af de sværeste sygdomme. Skizofreni for eksempel opfattes fortsat ofte som en kronisk uhelbredelig lidelse, selv om mange patienter enten bliver raske (20%) eller får et liv med en vis sårbarhed og risiko for periodiske tilbagefald, men derudover med muligheder for et liv i udfoldelse blandt andre (ca. 60%). Kun de sidste 20% har svært invaliderende lidelser med behov for vedvarende støtte både fra sundhedsvæsenet og socialvæsenet for at klare hverdagslivet. Og mon ikke de samme forhold er Ugeskrift for Lægers læsere bekendt fra en række andre alvorlige lidelser inden for somatikken?

Effektiviseret behandling

Psykiatrien har effektiviseret behandlingen betragteligt inden for de seneste ti år med en omlægning fra overvejende stationær til overvejende ambulant behandling og med en øgning i det antal patienter, der årligt ses i sygehussektoren, på ca. 50%. Økonomien derimod er ifølge Danske Regioners tal kun øget med 15% på ti år over for somatikkens 45% øgning. Der har længe været mangel på speciallæger i psykiatrien, men dette er ved at vende. Der forskes meget, selv om antallet af professorer og forskningsmidler i forhold til fagets omfang fortsat halter efter.

Organisatorisk har psykiatrien i amterne gennem 1990'erne og frem til strukturreformen været sæde for eksperimenter, der under dække af at ville skabe sammenhæng for den del af de psykiatriske patienter, der også havde brug for sociale ydelser, flyttede psykiatrien ud af sygehusvæsenet og over i socialvæsenet. Formentlig har det betydet en vis stagnering i fagets udvikling. Efter 2007 er psykiatrien i alle regioner samlet i selvstændige enheder på linje med de somatiske sygehuse. Der er hermed skabt grobund for en mere koordineret og sammenhængende udvikling. Manglende viden om og forståelse for, hvad psykiatri egentlig er, viser sig med jævne mellemrum - senest da to kommuner på Sjælland som led i en ansøgning i sommer om frikommunestatus ønskede at få psykiatrien delt op, så distriktspsykiatrien skulle over i kommunen. Det ville være et urimeligt tilbageslag i bestræbelserne på at skabe sammenhæng i patientforløbene mellem indlæggelser og ambulant behandling - en sammenhæng, som også er et bærende organisatorisk princip i somatikken.

National strategi

Ingen kan være i tvivl om, at psykiatrien har behov for en økonomisk bindende national handleplan på linje med en kræftplan og en hjerteplan. Kun gennem en systematisk og fokuseret national strategi vil det være muligt at bringe psykiatrien op på det faglige niveau, hvor den hører hjemme, for at komme en række af de identificerede problemstillinger til livs. Via satspuljemidler har psykiatrien i en årrække været tilført midler, som har haft karakter af lappeløsninger, som ikke har formået at give det vedvarende løft. En national handleplan skal rumme en række områder. Organiseringen af psykiatrien skal rumme tilgængelighed og diversitet, mulighed for tidlig opsporing og intervention, opsøgende behandling til de sværest syge, specialiserede ambulatorier og også enheder (distriktspsykiatri), der kan tage over, hvor specialiseringen ikke slår til, fordi problemstillingerne er for komplekse: dobbeltdiagnoser eksempelvis og svære sociale problemer. Forudsætningen for en god og rettidig behandling er en god diagnostik og udredning med fokus på psykopatologi i den akutte psykiatri og i den ambulante.

Læger og det øvrige personales kompetencer er psykiatriens instrument. Evnen til empati, til at kunne kommunikere, til at kunne forholde sig med indlevelse og professionalisme til de ofte svære og pinefulde oplevelser, som patienter og pårørende oplever, er krumtappe i behandlingen. Der skal være personale nok, de skal have tid nok, og de skal være veluddannede og have vedvarende uddannelse og supervison. Ny viden må identificeres og implementeres. Forskning er et must for fagets udvikling, herunder kliniske interventionsstudier og sundhedstjenesteforskning. Kun en mindre del af patienter med psykiske sygdomme når frem til psykiatrien. En national handleplan bør inkludere en plan for etablering af shared care til almen praksis og til de somatiske specialer - både for patienter med ikkepsykotiske og med psykoselidelser. Retspsykiatri er et fortsat fokusområde, omend de retspsykiatriske patienter i absolutte tal kun udgør en mindre del af psykiatriens patienter.

Sektorsamarbejde må adresseres som en forudsætning for, at patienter og pårørende opnår den nødvendige og tilstrækkelige støtte og oplever det koordineret.

Myter og fordomme

Pårørende løfter store opgaver, når en patient ikke kan selv. Pårørende skal have viden nok og kunne få hjælp og støtte, når det er nødvendigt. Patienterne selv skal have bedre redskaber til at opnå viden om og forståelse for deres sygdom og selv være med til at udforme muligheder for handling, som kan anvendes, når symptomer forværres. Myter og fordomme er stadig et vilkår i psykiatrien, og vedvarende bekæmpelser af stigma skal indgå i handleplanen.

Sidst men ikke mindst må man vedvarende forholde sig til etikken i faget. Ca. 5.000 patienter underkastes årligt tvangsforanstaltninger. Metoder til at nedbringe dette tal må sættes i spil i en handleplan. Etiske problemstillinger er på spil også i en række andre sammenhænge i psykiatrien. De psykiske sygdommes særlige karakter som lidelser i sindet, i opfattelsen af sig selv og andre, i stemning og i følelser giv er grobund for en afhængighed, man skal være opmærksom på.

Men mens vi venter på den af alle efterspurgte nationale handleplan for psykiatri, arbejder mange med at sætte fokus på psykiatrien: Sundhedsstyrelsens nationale strategiplan fra 2009; Lægeforeningens psykiatripolitik fra 2010, der fastslog, at psykiatriske patienter skal ligestilles med andre patienter; Dansk Psykiatrisk Selskabs tipunktsprogram fra 2010 med emnerne: behandling af høj kvalitet, forskning en investering i fremtiden og etisk ansvarlighed; Danske Regioners nylige rapport: Kvalitet i psykiatrien - ny dagsorden for diagnostik og behandling, der bl.a. vil indføre pakkeforløb i psykiatrien; den nationale antistigmakampagne: En-af-os og Psykiatrifondens landsindsats om skizofreni, begge fra 2011.

Faget er ved at samle sig og har identificeret en række områder, som er lidende, men der er også en stor optimisme for fagets muligheder for udvikling, hvis der sættes handling og magt bag de mange sympatiske politiske hensigtserklæringer. Vi er mange, som gerne vil bidrage.