Psykiatriplanen – mere behandlingsansvarsfordeling og mere primær forebyggelse

Psykiatrien er presset f.eks. mht. ressourcer og renomé og samtidig udsat for kritik for f.eks. stigende sygeliggørelse og psykofarmakabrug og for diagnosticeringsmanualer, der bare vokser.

Psykiatriens DNA er diagnosticering og mht. forebyggelse: screening, også en form diagnosticering.

Prioritering i endnu højere grad af primær forebyggelse ville aflaste psykiatrien.

Primær forebyggelse (forebyggelse inden symptomer på mistrivsel opstår) foregår især på det sociale område. F.eks. ud fra handleplaner fra Socialstyrelsen med anbefalinger til kommunerne o.a. i det brede sociale felt.

Mht. behandlingsansvarsdeling ville det formentlig også aflaste psykiaterne i hvert fald de offentligt ansatte.

I psykiatriplanlægningen fremover kunne der hentes inspiration fra omlægningen af psykiatrien i Norge – især når det gælder behandlingsansvarsdeling.

Generelt kunne en større behandlingsansvarsdeling åbne for en mere ligeværdig inddragelse af de mange faggrupper, som kan tilbyde velaccepterede behandlingstiltag for mennesker med psykisk sygdom eller som er i psykiske vanskeligheder dvs. tilbyde en lang række ikke-farmakologiske tiltag f.eks. kunstneriske aktiviteter, skrivegrupper som resonansrum – ledet af skønlitterære forfattere, forskellige former for billedudtryk, musiske tiltag, gåture i naturen, kostforhold m.m.

Disse tiltag er sjældent evidensbaseret efter samme retningslinjer som farmakologiske behandlingstiltag, og slet ikke i kombination, ikke mindst fordi det er en betydelig logistisk og økonomisk udfordring, og der generelt ikke er mulighed for økonomisk udbytte efterfølgende. Fra flere sider er der i årevis efterlyst sådanne forsøg.

Fordi der ikke foreligger samme undersøgelser som ved den farmakologiske behandling rangeres mange af disse ikke-farmakologiske tiltag formentlig alt for lavt, når der udgives officielle retningslinjer for behandling mv.

Ansvaret for beslutningen om at anvende de ikke-farmakologiske tiltag i offentlig psykiatrisk regi ligger altid i sidste ende hos en psykiater.

I den norske model indgår behandlingsansvarsdeling mellem de to største, mest betydningsfulde faggrupper.

For over 20 år siden investerede den norske regering et tocifret milliardbeløb i at lave psykiatrien helt om. Fra nyt navn til brud på lægefagets monopol på at være behandlingsansvarlige. Det ændrede også psykologernes rolle i psykiatrien – og skete ikke uden debat. Et eksemepl: På Oslos største hospital, Ullevål Sykehus, deler psykologer og psykiatere behandlingsansvaret for patienter, der er indlagt på psykiatrisk akutafdeling. I Norge er »Psykiatrien« erstattet af »Psykisk helsevern«.