Psykologers deltagelse i stuegangsarbejdet i psykiatrien

I Ugeskriftet (2009;171:2678-9) kommenterer psykologerne Louise Birkedal Glenthøj og Karen Aage (LBG og KA) min og andres skepsis over for et nyt uddannelsestiltag, som, man mener, skulle kvalificere psykologer til at varetage lægelige funktioner på en psykiatrisk sengeafdeling. LBG og KA anfører, at samarbejdet med lægerne fungerer godt ved en ordning på Psykiatrisk Center Hvidovre. Det er godt at høre - men sagen uvedkommende. Det er jo ikke samarbejdsvanskeligheder mellem læger og psykologer, der er problemet. Derimod rammer de utilsigtet hovedet på sømmet, når de anfører »at den daglige stuegang ud over justering af medicin er et multifacetteret arbejde«. Det virker som om, de mener, at lægeligt arbejde i sin kerne drejer sig om »medicinjusteringer« og »somatisk udredning«. Problemet er jo, at psyke og soma præsenterer sig samlet og er uadskillelige. Med den uhyre begrænsede sengekapacitet, der i dag er i psykiatrien, er de fleste indlagte patienter diagnostisk uafklarede eller plejetunge eller har somatisk komorbiditet. Rigtigt meget »stuegangsarbejde« er jo relateret til disse opgaver, hvor psykologer er langt væk fra deres kernekompetencer. En faglig vurdering må være, at den foreslåede uddannelse (som LBG og KA jo ikke har taget - og se hvor fint det går!) ikke vil kvalificere psykologerne til at varetage akutte hospitalsfunktioner. Samtidig er det et stort problem, at der mangler strukturerede behandlings- og udredningstilbud i og rundt om døgnsengene - psykologisk testning, samtaler, kontaktpersonfunktion eller psykoterapi på daghospitaler, ambulatorier, psykoterapeutiske kliniker, distriktspsykiatriske centre eller specialiserede psykoseteam. Det er behandlingstilbud, hvor psykologer kan gøre meget mere fyldest. Med flere af sådanne tilbud vil det blive lettere at udskrive patienterne, da vi så har noget at udskrive dem til. Sagen er jo, at psykiatrien i Danmark er massivt underfinansieret. Hvis sygehusmyndighederne vil have flere psykologer, kan de ansætte nogle flere, så vi kan opbygge relevante psykoterapeutiske tilbud, som det også blev nævnt i artiklen. Det vil være naturligt under sådanne ansættelser at uddanne psykologerne i såvel psykopatologi, psykoterapi og testpsykologi.

Det er derfor min opfattelse, at uddannelsestiltaget mere skal opfattes som spil for galleriet - et resultat af en studehandel mellem nogle politikere, som ikke vil eller kan gøre noget ved det væsentlige problem (underfinansiering), og en fagforening, som instinktmæssigt blot ønsker at ekspandere sit territorium.