Psykotiske/skizofrene patienter

Undertegnede er overlæge på en retspsykiatrisk afdeling. Undertiden møder jeg patienter, som er diagnosticerede som psykotiske/skizofrene, og des årsag har fået en behandlingsdom. Når man taler med disse mennesker, viser det sig hurtigt, at de overhovedet ikke er psykotiske og slet ikke skizofrene, men udelukkende har en karakterbrist. De kan fortælle, at deres advokat har rådet dem til at tale om, at de hører stemmer, og det er så, hvad de har gjort over for den mentalobserverende læge. Dermed undgår de fængsel.

Jeg kan således se, at der findes karakterafvigere, der er indlagt med diagnosen skizofreni og bestemt ikke er skizofrene, men som udelukkende har simuleret en skizofreni, som altså den mentalobserverende læge har konstateret var der.

Som det forstås, står jeg i en bagvendt situation, hvor det er min opgave at afsløre simulanter. Uanset om jeg gør dette eller ej, har de jo altså fået deres behandlingsdom eller anbringelsesdom, og den står ikke til at ændre. På et tidspunkt inden dommen falder, har jeg prøvet at skrive til retten, om at patienten altså ikke er psykotisk, men bare har simuleret det. Det er mit indtryk, at retten holder sig til, hvad den mentalobserverende læge har skrevet, og derfor ikke tager min indvending alvorligt.

Nævnte situation har foreligget nogle gange i løbet af min tid som retspsykiatrisk overlæge, og det skulle ikke undre mig, om det samme problem gør sig gældende i resten af landet.

> Svar:

♠ Næstformand i Retslægerådet Peter Kramp. Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet. E-mail: pk001@retspsykiatriskklinik.dk

Ugeskriftet har anmodet Retslægerådet om en kommentar til overlæge Niels Ljungbergs indlæg.

Ljungberg skriver, at han »nogle gange« i sin tid som overlæge på en retspsykiatrisk afdeling har oplevet, at mentalobservander efter råd fra deres advokat har oplyst, at de hørte stemmer, og derfor er blevet diagnosticeret som skizofrene. Formålet skulle være at blive idømt en psykiatrisk særforanstaltning frem for en frihedsstraf.

Retslægerådet er ikke bekendt med sager, hvor en advokat har opfordret sin klient til at simulere psykotisk ved en mentalundersøgelse. Men rådet ser af og til sager, hvor en skizofren retspsykiatrisk patient under behandling med antipsykotika får det væsentligt bedre. De åbenbare psykotiske symptomer som f.eks. hørelseshallucinationer aftager og svinder måske fuldstændig, og patienten kan så udvise en karakterafvigende adfærd [1].

Et sådant forløb kan få den behandlingsansvarlige overlæge til at »revurdere« diagnosen fra skizofreni til karakterafvigelse. En psykiatrisk diagnose, og det gælder ikke mindst skizofreni, bygger imidlertid på en grundig og omhyggelig psykopatologisk vurdering, som også inkluderer skizofreniens negative symptomer, autisme, ambivalens, initiativsvækkelse mv. [2].

En anden sagstype, der eventuelt kan give anledning til overvejelse om simulation, er de forbigående psykotiske tilstande, herunder psykotiske tilstande betinget af misbrug af rusmidler. Dette område er såvel psykiatrisk som juridisk stort og komplekst [3], men udgangspunktet er, at har en person begået en kriminel handling i en korterevarende psykotisk tilstand, stofbetinget eller ikke, er den pågældende omfattet af straffelovens § 16, stk. 1 og dermed straffri og idømmes i stedet en psykiatrisk særforanstaltning [4]. Patienten kan altså være apsykotisk, når foranstaltningen skal fuldbyrdes. Disse sager kan måske også give anledning til mistanke om simulation.

Retslægerådet kan af gode grunde ikke tage stilling til de sager, hvor Niels Ljungberg mener, at en patient har simuleret sindssyg, og rådet kan derfor heller ikke afvise, at det ses, men mon ikke det som oftest opdages? [5]. Overordnet ser rådet imidlertid en tendens til det modsatte, at diskrete eller forbigående psykotiske tilstande fejldiagnosticeres på grund af mangelfulde og/eller overfladiske psykopatologiske vurderinger.