Content area

|

P.t. kun få flueben på Heunickes »to do-liste«

Camilla Rathcke (Foto: Claus Bech)
Forfatter(e)
Camilla Rathcke formand for Lægeforeningen

Den meget længe ventede sundhedsaftale kom endelig for et par uger siden, lige midt i Lægemødet i Aalborg, og man må da nok sige, at de politiske drøftelser og debatten med sundhedsminister Magnus Heunicke fik et højaktuelt bagtæppe. Både de ambitiøse og de mindre ambitiøse forslag i den bredt forankrede politiske aftale fik naturligvis megen opmærksomhed, og arbejdet med at gøre dem til virkelighed vil Lægeforeningen give høj prioritet. Men faktum er også, at der er en del andre udfordringer i sundhedsvæsenet, som aftalen ikke giver de nødvendige svar på, og som kræver handling.

En af dem er den manglende retssikkerhed, som sætter sit negative præg på hverdagen for os og andre sundhedsprofessionelle. Ret skal være ret. Der er et positivt skridt fremad i sundhedsaftalen på dette område. Nu skal det undersøges, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter. Det er der grund til at glæde sig over. Men det er desværre kun en af flere brikker i det puslespil, som skal lægges, for at vi både sikrer bedre læring af de fejl, der sker, og den nødvendige sikkerhed for ordentlig og fair behandling, hvis en patient klager, eller tilsynsmyndighederne indkalder til en samtale.

Vi oplever i disse år en eksplosiv vækst i mængden af data, som vi skal forholde os til. Vi skal være fagligt ajour med stadig flere nye behandlinger og metoder, og vi skal følge stadig flere faglige retningslinjer. Det er også en del af den succes om højere kvalitet, vi selv har aktier i, og det er vilkår, som giver nye muligheder for bedre hjælp til patienterne. Men det kan også være en kompleks hverdag at bugsere i for den enkelte læge. Risikoen for nogle fejl mindskes, men øges for andre.

Derfor kommer vi også til at minde politikerne om, at vi i en travl hverdag ofte skal træffe de afgørende beslutninger på et meget sparsomt grundlag og ikke sjældent i et vist tempo. Det ansvar tager vi på os. Men så skal de til gengæld huske at vise os den nødvendige tillid til at skabe systemer, hvor fejl bruges aktivt til at gøre sundhedsvæsenet bedre og mere sikkert, ikke til at straffe. Det er en tilgang, som Lægeforeningen har en klar forventning om at se udmøntet i sundhedsaftalens oplæg til forbedringer af patientklagesystemet, men ikke mindst også demonstreret i kølvandet på den længe ventede evaluering af »strammerpakken« fra 2016.

  • »Sundhedsministeren og hans kolleger står med en lang ‘to do-liste’«

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Et andet vigtigt fokus er psykiatrien, som slet ikke er med i sundhedsaftalen. Man kan håbe, at det er, fordi der er en psykiatrihandlingsplan lige om hjørnet. Men intet tyder på det, og efter at statsministeren i Folketinget kom med tågede udtalelser om, hvordan håndboldklubber kan være med til at forebygge psykisk sygdom, kan man også frygte for ambitionsniveauet i planen. Begge dele er dybt alvorligt. Kolleger i psykiatrien vurderer, at på bare to år er vilkårene for at levere en behandling af høj faglig kvalitet blevet forværret, og vidnesbyrd fra en underprioriteret del af sundhedsvæsenet, hvor den enkelte oplever at stå på mål for en mangelfuld psykiatri, melder sig på forsiderne. Vi prioriterer derfor et fortsat massivt pres på politikerne – i stærk alliance med Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Bedre Psykiatri m.fl. – for at få gennemført de nødvendige forbedringer.

Vi venter også på, at regeringen og Folketingets partier bliver enige om en aftale, der skal beskytte især vore unge mod alkohol og nikotin. Oprindeligt havde regeringen spillet ud med flere ambitiøse tiltag, men det har været svært at finde et flertal for dem. Forhåbentlig sker det nu. At rammerne for bedre folkesundhed bliver bedre, gavner den enkelte borgers helbred, men bidrager også til at skåne sundhedsvæsenet for behandlinger, som kan undgås. Det er også at robustgøre det.

Mens dette skrives, forhandler regeringen og regionerne om næste års økonomi i sundhedsvæsenet. Og med udsigt til en smal økonomisk aftale uden de tilstrækkelige ressourcer til de mange patienter og samtidig udvikling af behandlinger og metoder vil debatten om prioritering kun få fornyet styrke og fokus. Efter sommerferien starter forhandlinger om finansloven, som også omhandler sundhed. Herfra er den klare besked til Christiansborg, at skal sundhedsvæsenet kunne klare de udfordringer, som stiller sig i kø, så kræver det en ambitiøs og flerårig finansieringsplan. En sundhedsaftale er et vigtigt første skridt, men ikke mere end det. Sundhedsministeren og hans kolleger står med en lang »to do-liste«, og der er indtil nu kun sat ganske få flueben.

Blad nummer: 

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar