Rådgivningshåndbogen - til fagfolk om prævention og abort Heinesen E, Clausen BB, Lomholt M, Seidenfaden J, Mathiesen J, Christensen BB, eds.

Det politiske krav om nedbringelse af antallet af aborter har bl.a. medført, at der ved revision af loven den 11. september 2002 er kommet et krav om, at kvinder ved henvendelse om abort skal have skriftlig information samt tilbud om støttesamtaler både før og efter den eventuelle abort. Lægen er med den nye lov pålagt »under samtalen generelt at tilstræbe, at hun (kvinden) ikke beslutter sig uden overvejelser«. Det er lovens ord, og bortset fra man kan reflektere over, hvordan man kan få den idé, at nogen vælger abort uden overvejelse, er det den praksis, der kræves. Men at der er langt fra idé til praksis får man et klart billede af i aktuelle håndbog, der er udgivet for at inspirere og vejlede fagpersoner omkring prævention og abort. Bogen er opdelt i afsnit, dels med faktuel viden om emnerne, dels med forskellige faggruppers erfaring på området. Faggrupperne er bredt repræsenteret. Og der er virkelig inspiration at hente både i erfaringer, illustreret i små hverdagshistorier, og i forskellige faggruppers oplevelse af deres rolle. Indlæggene er engagerede og giver klart udtryk for at ville magte opgaven på bedste måde. Trods vigtigheden af at beslutninger bliver taget på et solidt grundlag og muligheden for hjælp til dem, der måtte have behov for samtaler, også kan få det, efterlader den alligevel en følelse af omklamring af den præventionsbrugende og måske senere abortsøgende kvinde.

Det fremstilles, som om de fleste befinder sig i en konfliktfyldt situation (s. 144) og får psykiske problemer efter en abort, på trods af at undersøgelser samstemmende viser, at det kun er ganske få. Samtidig vises et idealiseret billede af den gravide kvinde, som delvist forklarer denne forestilling, med udsagn som »allerede fra starten tilpasser moderen sig til fostret«. Kendsgerningen er, at mange, der er blevet gravide ofte trods brug af prævention, selvfølgelig overvejer situationen, enkelte beslutter måske at få barnet, men er i øvrigt afklarede.

Særlig slemt oplever jeg farmaceutens beskrivelse af vejledningen på apoteket. Er det virkeligt kommet dertil, at vi ved henvendelse til apoteket skal konfronteres med en eventuel ambivalens omkring graviditet ved påpegning af manglende afhentning af p-piller, aflevering af ubrudte pakninger osv. i vores iver efter at forebygge uønskede aborter?

Ikke alt dækkes, f.eks. den svært ambivalente kvinde, ligesom jeg savner en grundigere gennemgang af problemerne omkring etniske grupper f.eks. hvilke religioner eller samfund, der forbyder abort. Men det er småting i forhold til et stort og engageret arbejde - og et fint oplæg til diskussion om, hvor kompetencerne bedst lægges. For med så mange aktører kan det let blive et spørgsmål om hvem, der overhovedet har eller tager ansvaret i forhold til rådgivningen.

København: Komiteen for

sundhedsoplysning, 2002.

183 sider. Pris: 100 kr.

Kan hentes på

www.sundhedsoplysning.dk

ISBN 87-90073-76-2