Skip to main content

Racisme eller almindelig dumhed!

Praktiserende læge Natalia V. Madsen, Esbjerg. E-mail: Post@DinLaege.net

15. maj 2009
3 min.

Hvorfor arbejdes der ud fra forudindtagede holdninger i en sektor, der professionelt og rationelt skal servicere den almene befolkning. Er dårskab vejen frem?

Kan nogen huske dronningens nytårstale? Hvor der blev talt pænt om vores lille monarki, der giver plads til mangfoldigheden med deraf følgende positive sider. Bl.a. stolte traditioner, som strækker sig helt tilbage til vikingetiden, hvor man har udvekslet genetisk arvemasse for at opretholde et sundt samfund mv.

Hvis samfundet ønsker en såkaldt fuld integration, skal man måske se på holdningen i samfundet, hvor der mangler forståelse og indlæring, inden den såkaldt normale dansker vil kunne vænne sig til den løbende forandring, der sker, da vort samfund er i konstant evolution.

Flere gange har landet i arbejdskrævende situationer henvendt sig til omkringliggende lande for at opsuge kvalificeret arbejdskraft - lige fra jordbærplukkere til læger. Men når sandhedens time kommer, vil samfundet ikke ligestille disse borgere, selv om nationen har et bydende behov for deres tjenester.

Menneskeret kan vel også defineres som at blive accepteret på lige vilkår med andre i samfundet - for bl.a. derigennem også at kunne opnå en tilsvarende samhørighedsfølelse. Dronningen har jo selv stor erfaring ...

Case 1

Jeg har lige fået to henvisninger tilbage fra børneafdelingen på Esbjerg Sygehus.

Begge patienter er af anden herkomst end dansk. Det fremgår måske af deres efternavne. Begge henvisninger er afvist med den begrundelse, at man mangler information om, hvorvidt patienten kan tale dansk eller ej ... kan det være rigtigt?

Jeg vil da lige tilføje, at normalt skriver jeg ikke på henvisningerne, om patienten er i stand til at modtage information fra sygehuset på dansk, medmindre vedkommende er retarderet, døv eller blind.

Case 2

En ung patient blev henvist til sygehuset på grund af hypermasti. De skrev: » ... fuldstændig velintegreret 2.-generations indvandrer til samtale med henblik på hypertrophia mammae-problematik«.

Hvordan kan man acceptere dette - i et samfund, hvor man bruger så meget tid på integration og mangfoldighed?

Case 3

En patient blev henvist til et ortopædisk kirurgisk ambulatorium med henblik på operation for spondylolistese. De skrev: »Henvises på grund af spondylolistese L5. Er grønlænder«.

Patienten har fået en kopi af journalen, som skal videre i systemet. Pågældende er helt uforstående over for nødvendigheden af at pointere, at han er grønlænder.

Hvor lang tid skal samfundet krænke og undertrykke de patienter, som måske ser anderledes ud, taler med accent eller har et ikkedansk navn?

I case 1 vil situationen kunne løses rationelt ved at påføre den elektroniske henvisningsblanket et afkrydsningsfelt vedrørende sproganvendelse til kommunikation med patienten. Et hurtigt estimat tilsiger, at samfundet ville kunne spare mindst et femcifret beløb og mange ærgrelser foruden unødvendige forsinkelser.

I case 2 skal man holde sig til fakta, såsom BMI, arbejdssituation, livskvalitet, gerne etnisk oprindelse og det, der kan have indflydelse på det forventede resultat, f.eks. ar, blodprøveværdier mv. Dette vil give en god, struktureret kvalitet i det arbejde, afdelingen skal udføre ved en hypermasti.

I case 3 skal man ifølge Odense Universitetshospital have oplysninger om henvisende læge, familiære dispositioner, andre sygdomme, rygsymptomer, sportsaktiviteter mv. Hvis det ikke er videnskabeligt bevist, at grønlændere er særligt disponerede, skal denne type oplysning ikke forekomme i den aktuelle epikrise; det er at betragte som diskrimination. I andre tilsvarende tilfælde kan man ikke læse, om patienterne er f.eks. nordjyder eller bornholmere.