Regeringen snakker sammenhæng, imens Region H gør diabetesbehandling besværlig

Vi venter spændt på den nye sundhedsreform i almen praksis. Det bliver meget interessant at se regeringens bud på, hvordan vi fremover skal sikre sammenhæng og kvalitet i det nære sundhedstilbud, specielt til de kronisk syge og ældre patienter. Især bliver det interessant at se, hvordan man vil skabe kapaciteten til alle de nye opgaver, der skal løses fremover.

Der er ingen tvivl om, at mange opgaver skal løses på en ny måde, hvis det hele skal nås, ikke mindst for patienter, der har mange kroniske sygdomme. De vil ikke orke at gå til behandling hele tiden, selvom de fejler mange ting. Det bliver selvfølgelig også meget spændende at se, om Danske Regioner stadig skal sidde for bordenden i den proces.

Imens går livet sin vante gang i det nære sundhedsvæsen. 2019 var ikke mange timer gammel, før Region Hovedstaden valgte at opsige en aftale, der hidtil har sikret diabetespatienter, at de ved et og samme besøg hos lægen kan få målt, kontrolleret og justeret deres behandling. HbA_1c-aftalen er nemlig blevet opsagt.

Det betyder, at patienterne fra 1.7 skal have to konsultationer for at få ordnet det samme. En hvor der tages blodprøve, og en hvor der gives svar og justeres på behandlingen ved behov. Hos de patienter, der har flest reguleringsbehov, typisk de sygeste, vil det kunne betyde op til tre ekstra kontakter til lægen årligt. Det er mange – både for en pensionist og for en patient, der måske skal tage fri fra arbejdet.

Hamsterhjul skal ud af behandlingen

Den nye aftale med almen praksis om diabetespatienter, den såkaldte forløbsydelse, har løbet et år og skal snart evalueres. Der er tale om et fast årligt beløb for patientbehandlingen, og det er blandt andet indført som et forsøg på at trække ”hamsterhjulaktivitet” ud af den kroniske behandling ved at gøre det muligt at klare mange ting på samme gang ved lægebesøg.

Det er nok en af de vigtigste øvelser i de næste mange år frem, at vi skal lære, at patienten skal have samlet mange tråde ved en længerevarende kontakt med sundhedsvæsenet.

Nu gør Region Hovedstaden altså det modsatte: skruer op for hamsterhjulet. Vi bliver nødt til at forklare patienterne, at de fremover skal komme hyppigere. Det vil som vanligt komme til at gå lidt mere ud over de svageste og dem, der har svært ved at komme til lægen.

Vi kan ikke forklare patienterne, hvorfor det sker. For tillægget, som regionen skal betale os, for enten at tage en blodprøve til laboratoriet eller en fingerprøve, som vi selv undersøger straks, er så godt som det samme: ingen skal betale mere for det ekstra besøg, kun patienterne.

Sammenhæng for patienten og mindre aktivitet må være hovedfokus i omstillingen i det nære sundhedsvæsen. Vi behøver ikke en reform for at kunne konkludere, at meget få patienter vil klappe i hænderne over denne beslutning.