Skip to main content

Region Hovedstaden sparer helt ind til benet

Michael Skjoldborg Pedersen, RødovreE-mail: michsp@vip.cybercity.dk INTERESSEKONFLIKTER: Michael Skjoldborg Pedersen er gift med en af de mange tolke, der bliver berørt af problemstillingen i den nuværende situation.

15. mar. 2010
5 min.

Region Hovedstaden har netop overstået en licitation af tolkeydelser hos læger og på sygehusene. Hele vejen igennem har der været en del problemer, hvilket forårsagede, at første udbud måtte aflyses, da der var mangler i udbuddet. Efterfølgende er det i pressen kommet frem, at et tolkebureau nu er blevet politianmeldt, for til Region Sjælland at sende regninger på 5.000.000 kr., som der ikke er ydet tolkninger for. Alligevel har regionen valgt at benytte sig af tilbuddet fra dette bureau, da der ikke er faldet dom i sagen.

Regionen har nu truffet sin afgørelse, og har udvalgt de kommende års leverandører af tolkeydelser. Men har man sørget for at sikre sig, at tolkene er uddannet?

Der findes et utal af tolkebureauer i Danmark, men kun de færreste eller højest et par stykker kan bryste sig af kun at bruge uddannede tolke til deres opgaver. Her tænkes på social- og medicinsk tolkning, statsprøvede tolke (uddannet på Handelshøjskolen) og translatører (universitetsuddannede tolke).

Dette tager man åbenbart ikke så højtideligt i Region Hovedstaden. Det kan ses ved, at et af de få firmaer, der netop kan bryste sig af udelukkende at an-vende uddannede tolke, ikke engang blev taget i be-tragtning i udbuddet. For mig at se, er der her udelukkende tale om et økonomisk valg, når man præsentere sine nye leverandører i Regionen.

Det er bekymrende, at man ikke tager hensyn til den faglige kompetence, når man udbyder noget så vigtigt som tolkninger. For mig at se, er det uhørt at bruge uudannet personale, når man beskæftiger sig med patienter. Selv rengøringsassistenter på et sygehus gennemgår et 16-dages-kursus, inden de får lov til at gøre rent og håndtere fødevarer på afdelingerne. Men åbenbart ser man med andre øjne, når det gælder behandling/konsultationer med en patient, der intet forstår af dansk.

Jeg mener selv, at jeg er god til at håndtere en pc, og mener jeg er et menneske med en masse gode egenskaber, såsom orden og kundepleje. Hvem kan bruge mig, som lægesekretær? Ganske vist har jeg ikke uddannelsen og kender ikke de faglige udtryk, men jeg arbejder for 160 kr. i timen. Sikke et tilbud! Da jeg spurgte om dette hos Regionen, var svaret: Nej, det kræver en uddannelse.

Alle har hørt om episoder, hvor det er gået grueligt galt, fordi der ikke er blevet oversat korrekt, eller fordi en tolk selv har lavet en vurdering af, hvad der er vigtigt at oversætte. I andre situationer har man pga. sproglige vanskeligheder mellem tolk, klient og læge, brugt ekstra meget tid, og i atter andre tilfælde endda genindkaldt patienten til konsultation igen. Dette er med til at fordyre og lægge pres på i forvejen pressede læger og sygehuse. Men i en given situation, hvor en fejlfortolkning finder sted, og patienten ikke bliver informeret korrekt, måske endda fejlfortolket, eller lægen ikke får de rigtige oplysninger, hvem tager så ansvaret, hvis der sker noget?

Kan man pålægge en uudannet tolk på bare 18 år, der tolker i sin fritid, for at få råd til sine studier, og som ikke kender de sundhedsfaglige udtryk, forståelse eller vigtighed, ansvaret, hvis en patient bliver fejlbehandlet, pga. manglende kompetence?

Jeg mener, at man kraftigt bør overveje, om det er den rigtige beslutning, man har taget i Region Hovedstaden. Det ser ud til, at økonomi vægter højere end helbred. Men næste gang du bestiller tolk, så tænk på, om personen nu også har de rette kompetencer eller den uddannelse, der skal til for at yde den rette service til dig og din patient. Prøv at spørge, om du må se det uddannelsesbevis, som en rigtig tolk har.

Er penge mere værd end liv?

> Svar

Af Indkøbschef i Region Hovedstaden Kirsten Jensen, E-mail: Kirsten.Jensen@regionh.dk

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Region Hovedstaden sætter patientliv over penge. Og dette gælder også i forhold til det nyligt afgjorte tolkeudbud. Her er uddannelse vægtet meget højt, da man ønsker at undgå misforståelser mellem tolk, læge og patient.

I kravene til tolkene lyder det bl.a., at de skal beherske dansk og det sprog/den dialekt, der tolkes fra/til både mundtligt og skriftligt, at de som udgangspunkt skal have en uddannelse som statsprøvet tolk, translatør eller lignende, at de skal have gennemgået et kursus i tolketeknik og etik, samt at de skal kunne levere en høj sprogfaglighed og etisk kvalitet i tolkningen. Det er desuden et krav i kontrakten, at leverandøren skal kunne dokumentere, at tolkene har en baggrund, der gør dem kvalificerede til at løse opgaven.

Brugergruppen for tolkeudbuddet har overvejet uddannelseskravet nøje, da der ikke længere findes en tolkeuddannelse på CBS. Endvidere findes der heller ikke translatører på alle de sprog, som regionen efterspørger. Derfor var der enighed om, at det i udbuddet blev understreget, at man skal have en uddannelse som statsprøvet tolk eller translatør. Brugergruppen var dog også bevidst om, at der ikke ville være tolke i tilstrækkeligt omfang med en sådan baggrund, og derfor blev der i udbuddet tilføjet »eller lignende«.

Det er således forkert, at der ikke stilles krav. Men det er korrekt, at ikke alle tolke vil have en officielt anerkendt tolkeuddannede. De bureauer, som regionen har indgået kontrakt med, har dog samtaler og test, som deres tolke skal gennemgå før ansættelse. Disse ansættelsesprocedurer er det enkelte bureau via kontrakten forpligtet til at overholde.

Regionen stiller således en række minimumskrav til tolkenes kompetencer og tolkebureauernes kvalitetsstyring for at sikre den rette kvalitet i tolkningen. Man kan selvfølgelig aldrig gardere sig 110 procent, og derfor er det vigtigt at give tilbagemelding til regionen, hvis der skulle ske fejl i forbindelse med levering af tolkeydelsen. Men det holder ikke vand at påstå, at regionen ikke tager hensyn til den faglige kompetence.

Faktisk er regionen på dette område i dag bedre stillet end tidligere, da regionen nu har etableret nogle krav. Hidtil har der kun i visse områder af regionen været stillet konkrete krav til bureauerne angående tolkenes kompetencer. Men der er da praktiserende læger, der er ærgerlige over, at de ikke kan benytte de tolke, som de har gjort hidtil, og at regionen nu har indsnævret antallet af tolkebureauer til fire. Vi håber dog, at alle gode tolke nu søger over mod de bureauer, som har fået kontrakterne. I hvert fald hører vi fra de fire bureauer, at de får mange henvendelser fra tolke, som de ikke tidligere har samarbejdet med, og som de nu rekrutterer fra.