Skip to main content

REPLIK Lis Haack Olsen: Mange patientklager kan med fordel ændres til en UTH

En kulturændring vil kunne føre til hurtigere sagsbehandling, større tilfredshed blandt patienter og mere læring til sundhedspersonale.

Praktiserende læge Lis Haack Olsen, Lægerne Kirkepladsen, Frederikshavn
E-mail: lishaack@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

14. feb. 2014
3 min.

Undertegnede er praktiserende læge i Nordjylland. Siden 2008 lægeligt medlem af Patientklagenævnet, i dag Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Jo flere sager jeg er med til at afgøre i Disciplinærnævnet, jo mere fornemmer jeg, at lægevidenskab og jura passer meget dårligt sammen. I lægevidenskaben er der meget større og mere komplicerede fortællinger, end den firkantede jura er i stand til at rumme.

Langt de fleste af dem, der indgiver en klage over patientbehandling, angiver som begrundelse for deres klage, at de vil sikre sig mod, at noget lignende kommer til at ske for andre patienter.

Frustrerende processer

En klageproces er langvarig og frustrerende for begge parter både klager og indklagede. Det kan i mange tilfælde tage op til 3-5 år, før der kommer en endelig afgørelse, og afgørelserne går ikke sjældent imod klageren, fordi man ikke kan påvise fejl hos enkeltpersoner og derfor må opgive at placere et ansvar. Dette må opleves som dybt frustrerende for en klager, der ofte har oplevet en sorg og et tab i forløbet.

Kan denne proces ændres til et forløb i UTH-regi, hvor den forulempede føler sig taget alvorligt og taget hånd om, vil det helt sikkert kunne bringe både trøst og lindring i mangen en sorgproces.

Samtidig er der chance for, at den/de indklagede i stedet for at blive aggressive og gå i forsvarsposition, som man let gør, når man får en klage, kan lære af det, der er sket, i et samarbejde med patienten eller dennes repræsentant. Således kan de forulempede opnå det, de ønsker, nemlig at bidrage til at lignende ikke skal ske i fremtiden.

Fornyelse påkrævet

Men det kræver en fornyelse, et samarbejde mellem behandler og patient, der skal sætte sig sammen og lave en indberetning om en UTH. Jeg forestiller mig en kulturforandring, hvor de forulempede i stedet for at indgive en klage, opsøger/opsøges af det behandlersystem, de er utilfredse med. Man kan derefter sætte sig i fællesskab, evt. sammen med en facilitator i de mere alvorlige tilfælde, og anmelde en UTH. Det giver mulighed for en gennemgang af, hvad der faktisk er sket, samt mulighed for at tale om, hvad der kunne være gjort bedre, og hvad der bør ændres i et fremtidigt perspektiv.

Når jeg skriver, at behandlersystemet kan opsøge de forulempede, tænker jeg på, at vi som behandlere i mange tilfælde godt selv ved, når noget er forløbet uskønt. Det er derfor ikke altid nødvendigt, at afvente et udspil fra patienten. Vi kan sagtens give en undskyldning, uden derved at pådrage os et ansvar juridisk set (Lægeforeningen, juridisk afdeling).

Således mener jeg, at en fælles proces mellem behandler og patient om anmeldelse af en UTH kan være en meget større tilfredsstillelse for de forulempede end en klageproces i klassisk forstand.

Læringspotentiale

Der er stadig mulighed for at hjælpe forulempede med erstatning fra Patientforsikringen. Der er mulighed for at give en undskyldning, hvis det er det, der er behov for. Der er et stort læringspotentiale, både for dem, der som behandlere har været direkte indblandet i forløbet, og for alle andre behandlere, der står i/kan komme i lignende problematiske forløb. Det sidste kan ske ved faste rubrikker i fagtidsskrifter m.m. om indberettede UTH’er. Jo flere UTH’er, der kommer offentligt frem, jo mere lærer vi alle.

Set fra det offentliges side, vil man kunne spare mange penge på det tunge og dyre klagesystem. Disse midler kan så forhåbentlig føres over i et meget bedre arbejdende UTH-system, hvor de vil kunne give læring til behandlerne og trøst til forulempede patienter.