Skip to main content

REPLIK: Screeningsprogrammet er ikke forældet

Ny test for tarmkræft kræver kun én prøve.

Morten Rasmussen
Overlæge, ph.d., tarmkræftscreeningschef i Region Hovedstaden, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital. mo.rasmussen@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen

20. nov. 2013
4 min.

Kommentar til Karsten Juhl Jørgensens kronik om tarmkræftscreening, læs kronikken her:

På spørgsmålet om, hvorvidt tarmkræftscreeningsprogrammet er forældet, før det starter, er svaret et klart nej, hvilket jeg i det følgende vil argumentere for. KJJ henviser til det norske Cochranereview [1], hvor man har sammenlignet en kemisk test for blod i afføringen (Hemoccult-II) med sigmoidoskopi (FS). Forfatterne finder ingen sikker forskel i tarmkræftdødeligheden mellem de to screeningsmetoder. Den afføringstest, man vil bruge i den danske tarmkræftscreening, er en nyere immunologisk test (OC-Sensor) der på en lang række punkter er Hemoccult-II (H-II) overlegen. Ved OC-sensortesten skal man kun tage en afføringsprøve mod seks ved H-II. Flere randomiserede undersøgelser [2, 3] har vist en højere gennemførelse ved OC-sensor end ved H-II.

At få deltagere nok

Deltagelsesprocenten for screeningsundersøgelser er som påpeget af de norske Cochraneforfattere væsentligt for overlevelsen. I to af de fem undersøgelser med sigmodoskopi, der indgår i Cochraneundersøgelsen, havde man først sendt et brev ud til befolkningen i alderen 55-64 år og spurgt dem, om de var interesserede i at deltage i en sigmoideoskopiscreeningsundersøgelse, hvor kun 53% af befolkningen i den engelske undersøgelse tilkendegav, at de ville være interesseret i at deltage, mens kun 23% i undersøgelsen fra Italien ville deltage. Herefter blev de personer, der havde tilkendegivet, at de ville deltage, randomiseret til henholdsvis FS eller kontrolgruppe. Det var dog kun 70% i den engelske undersøgelse, der faktisk gennemførte sigmoideoskopien (36% af den primært adspurgte befolkningsgruppe), og 57% i undersøgelsen fra Italien, der gennemførte sigmoideoskopien (13% af den primært adspurgte befolkningsundersøgelse). I den ældre mindre FS-undersøgelse fra Telemarken, der indgår i Cochranereviewet, er gennemførelsen meget høj (81%) og kunne dog heller ikke genfindes ved det større norske screeningstudie, hvor 65% fik udført FS, hvilket stadig er meget højt sammenlignet med en ældre, dansk randomiseret befolkningsundersøgelse, hvor kun 42% gennemførte FS (4). Man kan derfor frygte, at resultaterne fra Cochranereviewet overestimerer effekten, når resultaterne skal overføres til en dansk screeningsundersøgelse. For at så mange som muligt vil gennemføre screeningstesten, vil man i Danmark derfor tilbyde OC-Sensor i stedet for FS.

OC-sensor finder flere kræfttilfælde

To randomiserede undersøgelser fra Holland viser, at man finder flere tilfælde med tarmkræft med OC-sensor end med H-II. Desuden finder man også flere højrisikoadenomer med OC-sensor end med H-II. Fra en fransk befolkningsundersøgelse (5), hvor over 20.000 personer blev undersøgt med både H-II og en immunologisk afføringsprøve fra en anden fabrikant end OC-sensor, fandt man 1,5 gange så mange tilfælde af tarmkræft ved den immunologiske test end med H-II samt mere end tre gange så mange med højrisikoadenomer ved den immunologiske test. Man må derfor formode, at screeningprogrammer med en immunologisk test vil kunne nedsætte incidensen af tarmkræft. Der forligger dog ikke på nuværende tidspunkt nogen undersøgelser med immunologiske afføringstest, hvor man har inkluderet nok personer, og som har stået på længe nok til at påvise sådan en effekt.

Ingen komplikationer i testen

FS vil kun kunne nedsætte tarmkræftdødeligheden og incidensen i endetarmen og den nederste del af tyktarmen; man har ikke kunnet påvise nogen effekt i resten af tyktarmen. Der er ikke beskrevet komplikationer ved selve afføringstesten, i modsætning til FS. Den efterfølgende koloskopi er dog forbundet med en risiko for komplikationer.

Det er fra politisk side besluttet, at tilbuddet med tarmkræftscreening skal være ens i hele landet og starte samtidigt, uden at det må gå ud over de eksisterende ventetider på koloskopi for personer med symptomer. Dette vil næppe være muligt ved indførelse af screening med FS i dag. For at imødekomme det stigende pres på behandling af tarmkræft, som tarmkræftscreening vil medfører, vil den første screeningsrunde blive trukket over fire år i stedet for to år.

Referencer

LITTERATUR

  1. Holme Ø, Bretthauer M, Fretheim A et al. Flexible sigmoidoscopy versus faecal occult blood testing for colorectal cancer screening in asymptomatic individuals. Cochrane Database Syst Rev 2013;9:CD009259.

  2. Van Rossum LG, Van Rijn AF, Laheij RJ et al. Random comparison of guaiac and immunochemical fecal occult blod test for colorectal cancer in a screening population. Gastroenterology 2008:135:82-90.

  3. Hol L, Wilschut JA, van Ballegooijen M et al. Screening for colorectal cancer: random comparison of guaiac and immunochemical faecal occult blod testing at different cut-off levels. Br J Cancer 2009;100:1103-10.

  4. Guittet L, Bouvier V, Mariotte N et al.Comparison of a guaiac and an immunochemical faecal occult blood test for detection of colonic lesions according to leasion type and location. Br J Cancer 2009;100:1230-5.

  5. Rasmussen M, Kronborg O, Fenger C et al. Possible advantes and drawbacks of adding flexible sigmoidoscopy to hemoccult-II in screening for colorectal cancer. Scand J Gastroenterol 1999;34:73-8.