REPLIK Svend Strandgaard: Mange bedømmere foretrækker at være flinke

Professor Jes Olesen skrev i Ugeskrift for Læger den 11. marts 2013 [1] et indlæg, hvor han advokerede for afskaffelse af den sammenfattende oversigt som led i erhvervelsen af ph.d.-graden, der i så fald skulle baseres alene på de videnskabelige originalartikler, publicerede eller publiceringsværdige. Jes Olesen anførte, at skrivning af oversigten kan tage lang tid, og at den er uden interesse efter forsvaret.

Det tankevækkende indlæg gav intet respons, men emnet er så vigtigt, at det stadig er aktuelt at diskutere. Professor Michael J. Mulvany argumenterer i det aktuelle nummer af Ugeskriftet for at bevare oversigten. Han taler som tidligere leder af ph.d.-skolen i Aarhus og som vicepræsident i ORPHEUS, en europæisk organisation, der arbejder for, at der skal være ensartede krav til en ph.d.-afhandling i alle europæiske lande. Det er der ikke aktuelt, idet f.eks. en svensk ph.d.-afhandling har større omfang end en dansk. I Sverige er ph.d.-studiet fireårigt, og det kræves, at mindst halvdelen af originalartiklerne ved forsvaret er antaget til publikation efter peer review.

Håndtering af svage afhandlinger

Både Jes Olesen og Michael J. Mulvany har stor erfaring som ph.d.-vejledere og bedømmere, men er altså uenige på dette vigtige punkt. Måske handler uenigheden i virkeligheden om, hvordan man skal håndtere de svage ph.d.-afhandlinger.

For de gode kliniske og eksperimentelle ph.d.-afhandlinger, hvor artiklerne er publicerede eller publiceringsværdige ved forsvaret, er skrivningen af oversigten ikke noget problem. De, som jeg har spurgt, har typisk brugt 3-4 uger på dette skrivearbejde og har betragtet det som en gennemgang, der kan bruges ved det indledende foredrag under forsvaret. De er ret ligeglade med, at afhandlingen ikke bliver læst af særlig mange efter forsvaret. Nogle af dem planlægger at skrive et engelsksproget review på basis af oversigten. Dette må dog vente, til alle originalarbejderne er trykt, og selv gode originalarbejder kan vandre fra redaktion til redaktion i en periode af varierende længde efter forsvaret.

De svage afhandlinger er et større problem. Kliniske afhandlinger kan komme i vanskeligheder, hvis patientrekrutteringen ikke når det beregnede antal deltagere, og originalarbejderne kan blive inkonklusive. Ellers velplanlagte eksperimentelle arbejder kan trues af mislykkede forsøgsserier, der må gøres om eller erstattes af andre delprojekter. Det kan hurtigt føre til, at de tre år ikke slår til, og at originalarbejderne ikke er klart publiceringsværdige, når afhandlingen afleveres og skal forsvares. Bedømmerne skal så være ekstra grundige og erstatte de manglende peer reviews fra tidsskrifterne. Skal dette komme den ph.d.-studerende til skade? Man kan få indtryk af, at mange bedømmere foretrækker at være flinke både i den skriftlige bedømmelse og ved forsvaret, hvor den ph.d.-studerendes familie sidder og hører på. En grundig oversigt, der viser, at den studerende kender litteraturen og de metoder, der er brugt i arbejderne, kan vel i nogen grad kompensere for relativt svage originalarbejder. Med i billedet hører også, at vejlederne kan have haft for stor andel i originalarbejderne, mens dette formentlig ikke er tilfældet med oversigten.

Skal praksis skærpes?

Spørgsmålet er dog, om praksis omkring forsvarshandlingen kunne skærpes. Der bør bores i, om den studerende reelt selv har udført en større del af forskningen, eller om vejlederen har været for aktiv. Hvis det bliver klart under handlingen, at den studerende ikke har forstået de metoder, der er brugt i originalarbejderne, og de videnskabelige fund, der er gjort, bør ph.d.-graden ikke tildeles. Det samme burde gælde, hvis originalarbejderne ikke findes publikationsværdige, uanset hvor omfattende oversigten er.

Til sidst en anden ting: Ugeskriftets redaktion har en del gange med beklagelse og undren konstateret, at kun få benytter sig af tilbuddet om publikation af ph.d.-oversigten i Danish Medical Journal (DMJ). Der er vigtige risici ved denne publikationsform, som jeg ikke mener har været diskuteret i Ugeskriftet. Hvis originalarbejderne ikke er publiceret ved forsvaret, og originaldata indgår i oversigten, kan publikation af denne i DMJ skabe vanskeligheder for publicering af originalarbejderne i internationale tidsskrifter. Og hvis forfatteren venter med at publicere oversigten i DMJ, til originalarbejderne er trykt, kan der være gået så lang tid, at oversigten eventuelt bør opdateres med hensyn til litteraturgennemgangen. Den, der har erhvervet ph.d.-graden, er videre i det faglige liv og vil ikke nødvendigvis være indstillet på at gå afhandlingen igennem igen.