Replik til Hans Karles kronik »Overflødiggør man turnusuddannelsen?«

Ugeskr Læger 2008;170:2178-9

Kære Hans Karle, du stiller i din kronik mange udmærkede og relevante spørgsmål ved, hvilken betydning Klinisk Basisuddannelse (KBU) får for uddannelsen af fremtidens læger.

En af dine første anker går på, at »... der føjes en faglig tvangsplacering til den geografiske ...«.

Din opfattelse er således, at når en KBU-læge ikke længere automatisk får uddannelse i de »traditionelle« turnusspecialer intern medicin, kirurgi og almen medicin, udsættes KBU-lægerne for faglig tvangsplacering, hvis de måtte få andre stillingskombinationer end dem, der ligner de gamle turnuskombinationer.

Med KBU flyttes fokus jo fra erhvervelse af fagspecifikke kompetencer (som med den gamle turnus, hvor opnåelse af kompetencer inden for medicinsk ekspert-rollen var det primære fokus) til erhvervelse af kompetencer inden for alle syv lægeroller. I takt med en stadig stigende specialiseringsgrad har fremtidens speciallæge brug for at udvikle alle sine kompetencer, fordi hospitaler og arbejdsgange bliver stadig mere komplekse. Jeg mener, at KBU således er en væsentlig »modernisering« af vores traditionelle måde at give uddannelse på, og at KBU-uddannelsen i langt højere grad giver lægerne et bedre fagligt og personligt fundament for at udvise den omstillingsparathed, fremtidens sundhedsvæsen efterspørger i relation til patientbehandling såvel som i relation til sundhedsvæsenets organisering.

Om de medicinstuderende opfatter ordningen som faglig tvangsplacering, ved jeg ikke. Jeg kan oplyse, at alle de ubesatte KBU-forløb (i alt 16) indeholdt kombinationen almen medicin/kirurgi, hvorimod de meget omdiskuterede KBU-forløb med psykiatri alle uden undtagelse blev besat!

Du anfører, »at filosofien i den nye kliniske basisuddannelse ikke har fagspecifikke mål«, og finder, at de overordnede mål er lidt naivt formuleret som »at lære at være læge«.

Et af formålene med målbeskrivelsen for klinisk basisuddannelse har jo været at fjerne fokus fra, at man skulle have et »flueben« ved de tidligere angivne specifikke kompetencer. Hele den lægelige videreuddannelse er jo bygget op som en læringsspiral, hvor læring og erfaring efterhånden når et højere og højere specialistniveau. Dette fokus mod »læringsspiral« mistes nok i »jagten« på fluebenet ved opnåede kompetencer. I stedet for at fokusere på helheden i læringsprocessen er denne blevet »fragtmenteret« til at fokusere på enkelte dele heraf.

Du finder, at målbeskrivelsen for klinisk basisuddannelse »er en bredside mod mange års bestræbelser på at øge den kliniske uddannelse i studieforløbet og må opleves som en underkendelse af den indsats, som gøres af mange universitetslærere. Men formålet er selvfølgelig at skabe en kunstig afstand til målene for den nye kliniske basisuddannelse«.

For så vidt angår dit argument om øgningen af den kliniske uddannelse i studieforløbet, må jeg jo desværre konstatere, at der reelt er blevet skåret i længden af de prægraduate uddannelsesophold samtidig med, at kvaliteten heraf er meget svingende.

Jeg har endvidere svært ved at få øje på, at der skulle være skabt en kunstig afstand til målene for den nye kliniske basisuddannelse. I målbeskrivelsen for KBU er det jo netop anført, at »et centralt formål med den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som læringsramme for den nyuddannede læges overgang [min fremhævning] fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde«. Jeg finder, at målbeskrivelsen for KBU således forholder sig meget specifikt til den situation, den kliniske basislæge befinder sig i; nemlig at den nyuddannede læge skal til at koble sine teoretiske kundskaber til konkrete handlinger. Den kliniske erfaring, man måtte have med sig fra studiet, ændrer ikke ved det faktum, at den nyuddannede læge nu arbejder og fungerer som læge i relation til såvel kolleger, patienter som pårørende. Jeg skal for øvrigt bemærke, at repræsentanter fra universiteterne har deltaget i udformningen af KBU netop for at sikre, at der blev taget højde for, at de kompetencer, de medicinstuderende erhvervede sig på universitetet, er kompetencer, der bygges videre på i den postgraduate uddannelse.

Det er for mig at se positivt at kunne konstatere, at du har noteret dig, at vejledningselementet er en vigtig del af KBU. Mange yngre læger/turnuslæger har i mange år efterspurgt mere vejledning/supervision, specielt i den første del af uddannelsen, hvor man typisk er mest usikker og har mindst erfaringsgrundlag til at træffe beslutninger på. Mange unge læger har følt sig ladt i stikken med en hyler. Jeg synes derfor, at det er godt at konstatere, at Uddannelsesregion Nord har taget initiativ til, at den kliniske basislæge i det første halvår af den kliniske basisuddannelse har obligatorisk superviseret vagtarbejde. Jeg tror, at det er vigtigt, at vores unge kolleger får tilbud om al den vejledning og supervision i det omfang, den enkelte har brug for - det tror jeg på sigt fremmer den enkeltes selvstændighed i langt højere grad samt giver et kvalitativt løft i forhold til den hidtidige turnusuddannelse!